Bunyaviridae

Bunyaviridae er en familie af negativt polariserede enkeltstrengede RNA-virus. Tiltrods for at disse virus primært findes i leddyr eller gnavere, så kan bestemte virus i denne familie også lejlighedsvist inficere mennesker. Nogle af dem inficerer også planter.^[1]

Mand ramt af virussen

Bunyaviridae er vektor-bårne vira. Med undtagelse af hantavira, så er alle vira i Bunyaviridae-familien overført af leddyr (myg, mider eller sandfluer). Hantavira overføres via kontakt med gnaver-fæces. Antallet af infektioner er direkte forbundet til vektor-aktiviteten.^[1]

Menneskeinfektioner med bestemte Bunyaviridae, såsom Krim-Congo hæmoragisk feber virus, er associeret med høj risiko for sygdomme og dødelighed og håndtering af disse vira må foregå på biologisk sikkerhedsniveau 4 laboratorier. De er også årsag til forekomsten af alvorlig feber med trombocytopeni syndrom.^[2]

Virologi

Klassifikation

Der er i dag omkring 330 virus i Bunyaviridae-familien.

Familien Bunyaviridae indeholder de følgende slægter:

• Slægt Hantavirus
• Slægt Nairovirus
• Slægt Orthobunyavirus
• Slægt Phlebovirus
• Slægt Tospovirus

Der er et antal vira som endnu ikke er blevet indplaceret i en slægt: disse inkluderer Gan Gan virus, Maprik virus, Mapputta virus og Trubanaman virus.

En ny slægt - endnu unavngiven - er blevet foreslået på basis af isolation af Chaoboridae.^[3]

Yderligere to vira kan være placeret udenfor den tidligere definerede taksonomi: Ferak virus (FERV) og Jonchet virus (JONV).^[4]

Struktur

Bunyavirus morfologi minder i nogen grad om den, der kendetegner Paramyxoviridae-familien; Bunyaviridae etablerer kuvert, sfæriske virioner med diametre på 90–100 nm. Disse vira indeholder ingen matrix-proteiner.

Arvemasse

Bunyaviridae har tripartiere genomer, der består af et large (L), medium (M) og small (S) RNA-segment. Disse RNA-segmenter er enkeltstrengede og har en spiralformet formation inden i virionet. Ved siden af det har de en pseudo-circulær struktur pga. hvert segments komplementære ender. L-segmentet koder den RNA-afhængige RNA-polymerase, som er nødvendig for viral RNA-replikation og mRNA-syntese. M-segmentet koder de virale glycoproteiner, som er projekteret fra den virale overflade og hjælper virus med at vedhæfte sig og indtræge i værtscellen. S-segmentet koder nukleocapsidprotein (N).

L- og M-segmentet er negativt polariset. For slægterne Phlebovirus og Tospovirus, er S-segmentet ambisense. Ambisense betyder at nogle af generne på RNA-strengen er negativt polariseret og andre er positivt polariseret. S-segmentets koder for det virale nucleoprotein (N) er negativt polariseret og et nonstruktural (NSs) protein er ambisense.

Den totale genom-størrelse varierer fra 10,5 til 22,7 kbp.^[5]

Menneskesygdomme

Bunyavira som kan forårsage sygdomme i mennesker inkluderer:

• Californisk hjernebetændelse virus
• Hantavirus
• Krim-Congo hæmoragisk feber
• Rift Valley feber
• Bwamba feber
• Alvorlig feber med trombocytopeni syndrom

Bunyavira har segmenterede genomer, som gør dem i stand til hurtig rekombination og dermed en forøget risiko for sygdomsudbrud.^[6] Bunyaviridae overføres af leddyr som stikmyg, mider og sandfluer. Den virale inkubationstid er omkring 48 timer. Symptomatiske infektioner forårsager typisk ikke-specifikke influenza-lignende symptomer med feber i omkring tre dage. Pga. deres ikke-specifikke symptomer så forveksles de ofte med andre sygdomme. Bwamba feber forveksles for eksempel ofte med malaria.^[7]