COVID-19-vaccine

En COVID-19-vaccine er et bioteknologisk produkt, en vaccine, beregnet til at give erhvervet immunitet mod sygdommen COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2 under coronaviruspandemien i 2019-2020, jvf. vaccination.

Hvordan virker Coronavirusvaccinationer. Videoen viser hvad er sker, molekylært, fra injektion af Coronavirusvaccine, over optag og RNA-translation og til stimulering af immunforsvaret.

Pfizer-BioNTechs COVID-19-vaccine var en af de første godkendt til ibrugtagning.

COVID-19-vaccinerne er først og fremmest nye typer af vacciner: mRNA-vacciner og vektor-vacciner.^[1][2] Således har forskere på Statens Seruminstitut fået tilladelse til at teste CoVAXIX, en DNA-vaccine mod coronavirus.^[3][4] Samtidig er andre danske forskere i gang med at udvikle en antigen-vaccine kaldet ABNCoV2.^[5] Den første godkendelse af en DNA-vaccine skete i august 2021 i Indien. Det var ZyCoV-D.^[6]

Det store uløste spørgsmål er hvor effektiv den enkelte vaccine vil være mod de nye mutanter og varianter af coronavirus, der dukker op?^[7] I september 2022 godkendte EU-kommissionen Pfizer-Biontechs variantopdaterede version af Comirnaty-vaccinen, der beskytter mod de dominerende virus-varianter BA-4 og BA-5. Vaccinen indgår i det danske vaccinationsprogram.^[8]

Historisk

September 2020 var der 321 vaccinekandidater under udvikling, en stigning på 2,5 gange siden april. Ingen kandidater har imidlertid gennemført kliniske forsøg der godtgør sikkerhed og effektivitet, virkning.^[9] I midten af september indgik 42 vaccinekandidater i klinisk forskning: nemlig 33 i fase I-II-forsøg og 9 i fase II-III-forsøg.^{[9][10][11][12]}

De første tilladelser

I begyndelsen af december 2020 var der to nye mRNA-vacciner, der afventede tilladelse som COVID-19 vacciner: Tozinameran fra partnerskabet mellem BioNTech og Pfizer og mRNA-1273 fra Moderna. Storbritannien var det første land med at vaccinere mod coronavirus, og i Danmark startede vaccinationen mod COVID-19 den 27. december med Pfizer-BioNTech-vaccinen.^[7]

Lige siden starten af pandemien har der været gjort et globalt omfattende forsknings- og udviklingsarbejde med vaccineudvikling.^[13] I marts 2021 er der 90 kandidater til en vaccine og i forskellige lande er 12 vacciner allerede godkendt til vaccination mod CoViD-19 inkl. både mRNA-vacciner, vektor-vacciner, subunit-vacciner og inaktiverede vacciner. ^[14][15] ZyCoV-D, den første DNA-vaccine er godkendt i august 2021 i Indien.^[6]

Forsknings- og udviklingsarbejde

Tidligere arbejde med at udvikle vacciner mod coronavirussygdommene SARS (2002) og MERS (2012) gav nyttig viden om strukturen og funktionen af coronavirus – hvilket kunne fremskynde en hurtigere udvikling i begyndelsen af 2020 af forskellige teknologiplatforme til en COVID-19-vaccine.^[16][17]

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) og Bill & Melinda Gates Foundation (BMGF) stiller som beredskab kapital og organisatoriske ressourcer til rådighed ved udsigten til, at der vil være behov for flere vacciner for at forhindre fortsat COVID-19-infektion.^[18] CEPI – der organiserer en verdensomspændende fond på 2 mia. dollars til hurtig investering og udvikling af vaccinekandidater^[19] – indikerede i september 2020, at kliniske data til støtte for licensering muligvis vil være tilgængelige inden udgangen af 2020.^[9] Den 4. maj 2020 organiserede WHO en telethon (tv-indsamling), der modtog tilsagn på 8,1 mia. dollars fra fyrre lande til støtte for hurtig udvikling af vacciner for at forhindre COVID-19-infektioner.^[20]

Samtidig meddelte WHO også, at der blev iværksat et internationalt "solidaritetsforsøg" til samtidig evaluering af flere vaccinekandidater, der nåede frem til fase II-III kliniske forsøg.^[21]

Et Studie fra juli 2022 fra Statens Serum Institut viste, at hvis en person var tidligere smittet med en omikron-variant og samtidig havde fået tre doser vaccine, var vedkommende effektivt beskyttet med onkikron-variant BA,5.^[22][23]

Vacciner i brug

Vaccination i Danmark

• Sinopharm COVID-19 vaccine (BBIBP-CorV) fra Sinopharm (Kina)
• CoronaVac (Sinovac COVID-19 vaccine) fra Sinovac Biotech (Kina)
• Covaxin (BBV152) fra Bharat Biotech (Indien)
• Convidecia (AD5-nCOV) fra CanSino Biologics (Kina)
• Covishield fra Oxford–AstraZeneca (svensk/engelsk)
• Johnson & Johnson COVID-19 vaccine fra Johnson & Johnson (USA)
• Medigen COVID-19 vaccine fra Medigen Vaccine Biologics (Taiwan)^[24]
• Moderna COVID-19 vaccine fra Moderna (USA)
• Comirnaty fra Pfizer-BioNTech (USA)
• Sputnik V COVID-19 vaccine (V står for "vector") fra Gamaleya Research Institute of Epidemiology and Microbiology (Rusland)
• ZyCoV-D fra Cadila Healthcare (Indien)

Se også

• Faserne I-IV i undersøgelsen af effekten af et lægemiddel eller en behandlingsmetode
• Aktiv immunisering – Flokimmunitet som strategi under coronaviruspandemien