Chordater

Chordater
Chordater
	Pikaia; en af de tidligste chordater fra Prækambrium
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Animalia (Dyr)
Underrige	Bilateria
Række	Chordata; Haeckel, 1874
Underrække
	Urochordata; Cephalochordata; Vertebrata;
	Hjælp til læsning af taksobokse

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater. Chordater er kendetegnet ved blandt andet en en ægte hale (hale, der sidder bagved anus), en dorsal nervestreng (rygmarven) og en rygstreng. Rygstrengen er hos trævlemunde og sækdyr, alene lavet af brusk og udgør det afstivende element ned gennem hele kroppen (hos sækdyr kun i larvestadiet). Hos de egentlige hvirveldyr (vertebrata) findes rygstrengen kun tidligt i fosterstadiet, hvor den senere erstattes af de egentlige ryghvirvler.

Hurtige fakta Videnskabelig klassifikation, Domæne ...

Den klassiske systematiske inddeling er:

Række: Chordata ^[1]^[2]

Underrække: Cephalochordata (Trævlemunde)
Underrække: Urochordata Sækdyr
- Klasse: Ascidiacea (Søpunge)
- Klasse: Thaliacea
- Klasse: Appendicularia
Underrække: Vertebrata (Hvirveldyr)
- Klasse: Agnatha (Kæbeløse hvirveldyr, såsom slimål og lampretter)
- Klasse: Chondrichthyes (Bruskfisk)
- Klasse: Osteichthyes (Benfisk)
- Klasse: Amphibia (Padder)
- Klasse: Reptilia (Krybdyr)
- Klasse: Aves (Fugle)
- Klasse: Mammalia (Pattedyr)

Krybdyr er ikke en veldefineret gruppe, da den er parafyletisk, idet krokodiller (og dinosaurer) er nærmere beslægtet med fugle end med de øvrige grupper af krybdyr (skildpadder, slanger og øgler).

Fylogenetiske slægstskab mellem de nulevende grupper af chordater.^[3]

Chordata