DBU Pokalen
årlig dansk fodboldturnering From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
DBU Pokalen[1] (eller blot pokalturneringen), er en årlig dansk fodboldturnering arrangeret af DBU. Turneringen afvikles efter cup-princippet, og vinderen af turneringen er danske pokalmestre.
DBU oprettede allerede i 1940 en landsdækkende pokalturnering, Danmarkspokalturneringen. Turneringen blev dog kun afviklet én gang. De efterfølgende udgaver af turneringen blev aflyst på grund af anden verdenskrig.
DBUs Landspokalturnering har været afholdt hvert år siden 1955, og pokalfinalen spilles normalt på Kristi Himmelfartsdag. Finalerne i 2006 og 2014 blev dog spillet dagen før store bededag. Efter pokalfinalen kårer de tilstedeværende sportsjournalister kampens pokalfighter.
- Denne side handler om DBUs Landspokalturnering for herrer. For landspokalturneringen i kvindefodbold, se DBUs Landspokalturnering for kvinder.
I 2025 spilles finalen på MCH Arena i Herning og i 2026 i Parken.[2]
F.C. København er med ti sejre det hold, der har vundet flest pokaltitler. F.C. København er med 14 finaler rekordindehaver for flest finaleoptrædener.[3]
Remove ads
Navn
Turneringen har haft flere navnesponsorer. I perioden 1990-96 var navnet Giro Cup, i 1997-99 Compaq Cup, i 2000-04 DONG Cup, i 2008-11 Ekstra Bladet Cup og i 2015 præsenterede DBU en ny hovedsponsor for DBU Pokalen, Hörmann[4]. I 2018-2024 hedder turneringen Sydbank Pokalen efter hovedsponsoren Sydbank. Fra 2024 hedder turneringen Oddset Pokalen.
Pokalen
Der dystes om at vinde en vandrepokal, som klubben låner et år til næste klub vinder pokalen. En pokal kan dog vindes til ejendom hvis en klub vinder turneringen om den enkelte pokal fem gange i træk eller seks gange i alt. Tælleren for antal vundne turneringen nulstilles når en pokal er vundet af en klub. Der er gennem tiden dystet om fire pokaler, da pokalen tre gange er vundet til ejendom. Den første pokal blev vundet af Vejle i 1981, nummer 2 af Brøndby i 2008 og den tredje vundet af FCK i 2023.[5] At tælleren nulstilles ved hver ny pokal gør at selv om en klub vinder Pokalturneringen 6 gange, vinder de den ikke nødvendigvis til ejendom. Dette gør sig fx gældende for AGF, der har vundet ni gange, men andre klubber har været hurtigere til at nå fem eller seks sejre efter hver nulstilling.
Med sejren i 2024 ligger Silkeborg med en sejr i spidsen i konkurrencen om at vinde den eksisterende pokal til ejendom.
Remove ads
Pokalfighter
Der kåres hvert år en pokalfighter blandt spillerne i finalen. John Amdisen fra AGF har som den eneste vundet mere end en gang (i 1957 og 1961). Spillere fra AGF har med i alt syv kåringer vundet titlen flest gange. AaB og OB deler andenpladsen med hver fem kåringer.
Finaler
Finalen spilles normalt på Kristi Himmelfartsdag. Finalerne i 2006 og 2014 blev dog spillet dagen før store bededag.
Finalen skal ifølge DBU's love ikke spilles på ét bestemt fodboldstadion, da DBU's repræsentantskab i februar 2003 vedtog at DBU er fritstillet i sit valg af stadion, således at det fremover giver DBU en bedre forhandlingsposition mht. økonomi ved finalearrangementet overfor Parkens ejere. Frem til 2019 blev alle finaler dog spillet i parken med undtagelse af finalerne i 1991 og 1992, hvor finalerne blev spillet på henholdsvis Odense Stadion og Aarhus Stadion pga. ombygning af Parken.
Finalerne i 2020-2021 blev spillet på Blue Water Arena i Esbjerg og Aarhus Stadion bl.a. pga. corona-restriktioner og finalen i 2022 blev spillet i Brøndby. Finalerne i 2023 og 2024 blev igen afviklet i Parken, hvilket også bliver tilfældet i 2026. Finalen i 2025 skal spilles på Brøndby Stadion.[2]
Remove ads
Klubpræstationer
Remove ads
Rekorder
- Største sejr: 19-1 (Kolding IF mod FC Avrasya (DBU Pokalen 2023-24)[14][15]
- Ældste spiller i finalen: Per Poulsen (42 år) (1995)[15]
- Yngste spiller i finalen: Tommy Troelsen (17 år) (1958)[15]
- Flest tilskuere: 41.044 (Brøndby IF - FC København (1998)[15]
- Færrest tilskuere: 5.600 tilskuere (B 1903 - Ikast FS (1986). Omkampe har dog trukket færre, færrest i 1978 med 1.800 tilskuere til Esbjerg fB-BK Frem.[15]
- Flest finaler: 14 (F.C. København)[15]
- Flest titler: 10 (F.C. København)[15]
Remove ads
Se også
Fodnoter
- Kun 33.587 pladser til rådighed, grundet ombygning af Parken.[kilde mangler]
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads