Davy Jones

Engelsk musiker From Wikipedia, the free encyclopedia

Davy Jones
Remove ads

David Thomas Jones (30. december 1945 - 29. februar 2012) var en engelsk musiker, sanger, skuespiller og erhvervsmand. Jones er bedst kendt som medlem af bandet the Monkees og for at deltage i tv-serien af samme navn.

Hurtige fakta Information, Født ...

Udover sit arbejde med The Monkees inkluderer Jones skuespilarbejde den Tony-nominerede rolle som the Artful Dodger i den oprindelige London og Broadway opsætning af Oliver! og en gæsterolle tv-serien The Brady Bunch og senere i parodifilmen på samme.

Jones blev betragtet som et teenageidol.[2][3]

Remove ads

Karriere

Davy Jones blev oprindeligt uddannet jockey, men allerede som barn var han begyndt at optræde i radio- og tv-shows. Dette førte til teaterroller, hvor han i 1963 spillede Oliver!Broadway. Han fik kontrakt med det amerikanske pladeselskab Colpix og indpillede en række singler og en lp. Colpix var ejet af film- og tv-selskabet Screen Gems/Columbia, så da dette selskab ville lave en tv-serie om en musikgruppe à la The Beatles, var Jones med sin britiske accent og sit drengede ydre selvskrevet til én af rollerne.

Davy Jones blev hurtigt populær i tv-serien The Monkees, hvor han både i og udenfor serien var den, som det kvindelige publikum faldt i svime over. Faktisk var han så populær, at en anden Davy Jones var nødt til at ændre sit navn til David Bowie. Jones sang en lang række af The Monkees' kærlighedsballader, og han var den eneste, der ikke var utilfreds med, at gruppens medlemmer ikke selv måtte spille på de album, der blev udgivet i forbindelse med serien. Jones var nemlig ikke musiker og nøjedes i serien med at stå med et par maracas, men da seriens skuespillere i virkeligheden gik hen og blev popstjerner, måtte Jones lære at mestre forskellige instrumenter. Peter Tork lærte ham således at spille bas og guitar, og han fik også lektioner i trommer.

Efter The Monkees gik fra hinanden i 1970, fortsatte Davy Jones sin karriere solo, og han optrådte på teatre og deltog i britiske tv-quizzer. I 1986 gendannede han med Micky Dolenz og Peter Tork The Monkees, og i 1996 kom endnu en genforening, denne gang også med Mike Nesmith. Sideløbende opdrættede Jones heste og deltog som jockey i hestevæddeløb.

Fra sit første ægteskab med tøjdesigneren Linda Haines havde Davy Jones døtrene Talia Elizabeth, født 1968, og Sarah Lee, født 1971. Fra sit andet ægteskab med playboy-bunny'en Anita Pollinger havde han døtrene Jessica Lillian, født 1981, og Annabel Charlotte, født 1988. Han blev senere skilt, og boede til sin død i Stuart, Florida, USA, og havde endvidere en gård i Beavertown, Pennsylvania.


Remove ads

Diskografi

Albums

Flere oplysninger År, Pladeselskab/katalog nr. ...

Singles

Flere oplysninger Date, Pladeselskab og nummer ...


Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads