Elmet

Elmet (walisisk: Elfed), nogle gange Elmed og Elmete, var et uafhængigt britisk keltisk kumbrisk-talende kongerige, der eksisterede fra omkring 300-tallet til midten af 600-tallet.

Kingdom of Elmet
Ca. 300-tallet
Yr Hen Ogledd (Det Gamle Nord) ca. 550 – ca. 650
Hovedstad	Loidis (Leeds) og/eller Cambodunom (sandsynligvis Slack, nær Huddersfield)
Sprog	Kumbrisk
Religion	Angelsaksisk religion
Regeringsform	Monarki
Monark
• Omkring 580	Gwallog ap Lleenog
• Omkring 616	Ceretic af Elmet
Historie
• Etableret	Ca. 300-tallet
• Oprindeligt erobret	616
• Massakrerne i Nordengland	Vinteren 1069-1070
Efterfulgte Efterfulgt af Hen Ogledd Northumbria

Folket i Elmet overlvede som en særskilt anerkendt britisk-keltisk gruppe i århundreder efter kongeriget blev en del af Northumbria i det der senere blev til området West Riding of Yorkshire og herefter West Yorkshire, South Yorkshire og North Derbyshire.^[1]

Ordet bruges som affix til stednavn mellem Leeds og Selby, inklusive Barwick in Elmet og Sherburn in Elmet. Det var mere udbredt i middelalderen til steder i wapentakes (herreder) Barkston Ash og Skyrack, inklusive Burton Salmon, Sutton (øst for Castleford), Micklefield, Kirkby Wharfe, Saxton, og Clifford.^[2]

Kongeriget blev erobret af Edwin af Northumbria i 616.^[3]

Se også

• Heptarkiet