Eric Kahl

svensk fodboldspiller,født 2001 From Wikipedia, the free encyclopedia

Eric Kahl
Remove ads

Eric Andre Kahl (født 27. september 2001) er en svensk fodboldspiller, der spiller venstre back for AGF og for Sverige U/21.

Hurtige fakta Personlig information, Fulde navn ...

Kahl spillede for AIK Fotboll fra han var fire år gammel, og han gik hele vejen gennem klubbens ungdomshold frem til A-holdet. I oktober 2019 skrev han sin første professionelle kontrakt med klubben og kom snart til at blive en vigtig spiller for holdet. I juli 2021 fik han en femårig kontrakt med den danske superligaklub AGF.

Han debuterede på det svenske U/21-landshold i august 2020.

Remove ads

Klubkarriere

AIK

Efter at have spillet i AIK siden han var fire år underskrev Kahl 17. oktober 2019 sin første professionelle kontrakt med klubben. Den bandt ham til AIK frem til 31. december 2022.[1]

Han debuterede i Allsvenskan i en 2-2-kamp mod Malmö FF 28. juni 2020. Han fik stor ros efter debutkampen, blandt andet af holdets træner.[2]

Der var rygter om, at Kahl var i søgelyset hos flere klubber, blandt andet New York Red Bulls og Club Brugge, men AIK afslog disse.[3]

En hård takling i en Allsvenskan-kamp i marts 2021 betød, at Kahl måtte stå flere kampe over.[4] Han fik comeback i en træningskamp i slutningen af maj 2021, og 4. juli samme år spillede han igen i Allsvenskan for sit hold.[5]

AGF

AGF havde i sommeren 2021 solgt Casper Højer Nielsen og manglede derfor en god venstre back. Dette førte til, at klubben i slutningen af juli 2021 købte Kahl fra AIK for et beløb på mere end 15 millioner svenske kroner.[5] Kahl fik en femårig kontrakt med AGF.[6]

Remove ads

Landsholdskarriere

Eric Kahl var med til træning med det svenske U/18-landshold, men fik ikke kampe her. Han blev i august 2020 udtaget til Sverige U/21 og debuterede i en EM-kvalifikationskamp mod Island U/21 4. september 2020. På grund af sin skade i foråret 2021 kom han ikke med til slutrunden i EM, men har per 26. juli 2021 spillet seks U/21-landskampe.[5]

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads