Erik Allardt

Erik Anders Allardt (født 9. august 1925, død 25. august 2020)^[1] var finsk sociolog. Allardt blev udnævnt til professor i sociologi ved Helsinki Universitet i 1958 og stod i 1970'erne i spidsen for et stort forskningsprojekt om de nordiske velfærdssamfund. Igennem 1970'erne og 1980'erne opnåede Allardt international anseelse som en af efterkrigstidens betydeligste nordiske sociologer. Hans vigtigste arbejde er Att ha, att älska, att vara fra 1975 som er en banebrydende analyse af velfærdssamfundets modsætninger. I 1980'erne deltog Allardt i en række internationale ekspertgrupper, der evaluerede sociologiuddannelser og forskning ved institutter i Sverige, Norge og Danmark.

Erik Allardt
Personlig information
Født	9. august 1925 Helsinki, Finland
Død	25. august 2020 (95 år) Helsinki, Finland
Nationalitet	Finsk
Familie	Anders Allardt (farfar), Ivar Heikel (morfar)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Helsinki Universitet
Medlem af	Det Norske Videnskaps-Akademi, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Det Finske Videnskabsakademi, Academia Europaea (fra 1988)
Beskæftigelse	Samfundsvidenskabsmand, universitetsunderviser, sociolog
Fagområde	Sociologi, samfundsvidenskab
Arbejdsgiver	Helsinki Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Tollander-prisen (1996), Kommandør af 1. klasse af Nordstjerneordenen (1982), Storridder med stjerne af Den Islandske falkeorden (1997), Vinterkrigens mindesmedalje, Mindemedalje for deltagelse i Fortsættelseskrigen med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han har sammen med Yrjö Littunen skrevet en meget anvendt lærebog Sociologi som også i en årrække var fast pensum på sociologi i København. I 1990'erne publicerede han flere artikler og bøger om sociologiens historie i Norden.