Ferenc Krausz (født 17. maj 1962[5]) er en ungarsk fysiker, der arbejder med attosekund-videnskab. Han er direktør for Max Planck Institute of Quantum Optics og professor i eksperimentalfysik ved Ludwig-Maximilians-Universität München i Tyskland. Hans forskningsgruppe har genereret og målt den første attosekund-puls og brugt det til at fange en elektron bevægelser inden i atomer, der grundlagde attofysik.[5] I 2023 modtog han nobelprisen i fysik sammen med Pierre Agostini og Anne L'Huillier.[5]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| Ferenc Krausz |
|---|
21. maj 2007 |
|
| Født | 17. maj 1962 (63 år)
Mór[1], Ungarn |
|---|
|
| Uddannelsessted | Budapest Universitet for Teknologi og Økonomi (1981-1985),
Eötvös Loránd-universitetet (1981-1985),
Wien Tekniske Universitet (1988-1991) |
|---|
| Medlem af | Ungarsk Videnskabsakademi,
Det østrigske videnskabsakademi,
Academia Europaea (fra 2012),
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 2016),
Ruslands Videnskabernes Akademi (fra 2011) |
|---|
| Beskæftigelse | Elektroingeniør, universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker, laserfysiker[2] |
|---|
| Fagområde | Attofysikk[3] |
|---|
| Arbejdsgiver | Munich-Centre for Advanced Photonics (2006-2009, 2010-2019), Ludwig-Maximilians-Universität München, Wien Tekniske Universitet, Max-Planck-Institut für Quantenoptik (fra 2004, 2007-2009) |
|---|
| Arbejdssted | München, Wien, Garching bei München |
|---|
|
| Udmærkelser | Zeiss Research Award (1998),
fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden (2011),
Sankt Stefans-ordenen,
Johann Joseph Ritter von Prechtl Medal[4] (2024),
Preis der Stadt Wien für Naturwissenschaften (2006) med flere |
|---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
.jpg)