Fiskerleje

Ved fiskerlejer forstås i almindelighed helårsbebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved fiskeri fra bebyggelser ved den åbne strand^[1] (modsat fiskeribyer, der har en havn). Ole Mortensøn nævner, at et fiskerleje bør omfatte mindst 3 fiskerhuse for at adskille sig fra spredt enkeltbebyggelse.

Fiskerhusene i Stenbjerg i Nordjylland set mod øst

Parti fra Sletten ved Øresunds kyst i Nordøstsjælland. De stråtækte huse i forgrunden er gamle fiskerhuse

Fiskerlejernes beliggenhed

Fiskerlejer opstod for at udnytte fiskemulighederne i de kystnære områder. Fiskerlejer blev lagt på steder ved kysten med kort afstand til gode fiskepladser samtidig med, at der var mulighed for at opfylde livsvigtige behov som tør og sikker byggegrund, fersk vand, adgang til brændsel, mulighed for græsning for husdyr og egnede landingspladser for fiskefartøjer.

Se også

• Fiskerlejer i Danmark
• Fiskevær i Norge

Litteratur

• Ole Mortensøn: "Fordi der liden fisk vanker" (Skalk 1981 nr 5, s. 18-26)
• Ole Mortensøn: "Kystlandskabet" (Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske interesser i landskabet; Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1996, s. 239-246)

Eksterne henvisninger

• Brian R. MacKenzie, Maibritt Bager, Henn Ojaveer, Kenneth Awebro, Ulla Heino, Poul Holm, Aadu Must: "Multi-decadal scale variability in the eastern Baltic cod fishery 1550–1860. Evidence and causes" (Fisheries Research 87, 2007, s. 106–119) (Webside ikke længere tilgængelig) (engelsk);