Floatglas

Floatglas (dansk: flydende glas) er en fremstillingsproces af planglas af kalk-soda-silikatglas.^[1] Udviklet af ^[2] Pilkington Brothers i 1959^[3] og bliver anvendt som en beskrivelse af glas lavet med denne proces.

Floatglas kan hærdes og lamineres. Glasset kan også påføres metalbelægninger eller andet, der f.eks. kan have solafskærmende virkning.^[1]

I dag produceres ca. 90 % af den vestlige verdens planglas i floatglasanlæg.^[2]

Proces

Glasmassen (ca. 1500 °C) flyder ud over et bad af flydende tin (ca. 1100 °C). Glasset opnår derved en ensartet tykkelse, blank overflade og fremstår fri for optiske forvrængninger. Glasmassen tilsættes forskellige metaloxider, når der fremstilles gennemfarvet glas.^[1] Afkølingen fortsætter i en lang “kølekanal” under nøje kontrollerede forhold, så der ikke opstår uønskede spændinger i glasset. Glasset skæres herefter i passende størrelser.