Ford Orion

From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Ford Orion var en personbilsmodel fra Ford of Europe. Modellen var fra efteråret 1983 til slutningen af 1993 den 4-dørs sedanpendant til Ford Escort.

Hurtige fakta Produktion, Producent ...

Modelnavnet Orion blev introduceret for at adskille sedanudgaven, som var væsentligt større end de øvrige Escort-versioner og havde mere standardudstyr. Hovedkonkurrenten var i hele modellens levetid Volkswagen Jetta/Vento.

I Brasilien hed modellen Ford Verona, og første generation blev der også solgt i en omdøbt version med navnet Volkswagen Apollo.

Remove ads

Orion '83

Hurtige fakta Produktion, Produktionsår ...

Første generation af Ford Orion blev bygget mellem september 1983 og juli 1990,[1] og var frem til B-søjlen identisk med den 5-dørs Escort. Dog manglede Orion den tredje siderude, den havde en anden kølergrill og bagenden var nogle centimeter længere. Da Orion i modelprogrammet var placeret højere end Escort, fandtes den kun med 1,3-, 1,4- og 1,6-liters benzinmotorer og 1,6- og 1,8-liters dieselmotorer, og i udstyrsvarianterne L, GL samt sportsudgaven Injection med indsprøjtningsmotor med 77 kW (105 hk).

Orion '86

Samtidig med Escort '81 fik Orion et facelift i januar 1986. Den faceliftede Orion kunne kendes på en anden geometrisk form af kølergrillen. Desuden fik bagenden en ny baglygtegeometri, desuden bortfaldt (bortset fra på enkelte eksportmarkeder) den sorte kunststofblænde mellem baglygterne.

Tekniske data

Flere oplysninger 1.3, 1.4 ...
1 Fra 1989: Trinløs CVT
2 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear
Remove ads

Orion '91

Hurtige fakta Produktion, Produktionsår ...

Samtidig med introduktionen af Escort '91 blev anden generation af Orion introduceret i juli 1990.[1] Også denne gang manglede Orion den tredje siderude, dog var bagenden fuldstændig identisk med Escort. Fra starten af kunne modellen kendes på de forreste, hvide blinklysglas, som også kom i Escort samme år. I nogle lande, som for eksempel Storbritannien, fik Orion igen den sorte kunststofblænde i området mellem baglygterne.

Usædvanligt for en sedan kunne Orion nu også leveres med bagrudevisker.

Orion '93

Ved det i september 1992 gennemførte facelift fik Orion igen sin egen kølergrill (med kromstribe på midten). Orion fik dog ikke det nye bagendedesign fra den samtidigt faceliftede Escort '93.

På trods af de i Tyskland lave salgstal solgte Orion godt i mange andre europæiske lande, specielt Storbritannien.

Versionerne med dieselmotor udmærker sig ved en enestående økonomi og sejhed, og det er ikke sjældent at en bil når 450.000 km-grænsen med én motor.[kilde mangler]

Tekniske data

Flere oplysninger 1.3, 1.4 ...
1 Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear
Remove ads

Efterfølger

Thumb
Ford Escort '95 Sedan (1995−1998)

Modelnavnet Orion var i brug frem til december 1993.[1] Mellem januar 1994 og august 1998 blev bilen solgt som Escort Sedan. Bagenden var identisk med Orion, mens resten af bilen svarede til Escort '93 eller fra starten af 1995 Escort '95. I Argentina blev modellen dog fortsat solgt som Orion.

Den i starten af 1999 introducerede sedanudgave af Ford Focus kan betragtes som egentlig efterfølger for Orion.

Referencer

Litteratur

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads