Forsete

From Wikipedia, the free encyclopedia

Forsete
Remove ads

I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård. Han omtales af Snorre i eddakvadet Grimnismal, der beskriver hans sal, Glitner, med tag af sølv og gyldne stolper, hvor han stifter fred og forlig.[1] Forsete er guders og menneskers retfærdigste forligsdommer.

Thumb
Forsete sidder i retten (1881) af Carl Emil Doepler.

Den frisiske gud Fosite

Sandsynligvis var Forsete oprindeligt hverken Balders søn eller forligsdommer. Da Sankt Willibrord i 700-tallet kom til Frisland, hørte han om en hedensk afgud, Fosite, på en ø mellem frisernes og danernes land; et helligsted, hvor Willibrord gik i land og slagtede øens hellige kvæg. Vandet fra helligkilden brugte han til at døbe i. Sandsynligvis er denne frisiske Fosite bragt videre til Norge, måske af frisiske købmænd. Hvad hans frisiske navn viste til, og hvor udbredt dyrkelsen af ham var blandt friserne, ved man ikke; men nogen ringe gud har han ikke været, når han fik en plads i den norrøne gudekreds.[2]

Adam af Bremen hævdede, at Helgoland var Fosites hellige ø, men han nævnes aldrig af Saxo.[3]

Remove ads

Helligsted

På Onsøy (= Odins ø) [4] - et af de meget få norske stednavne, der er tilknyttet Odin - udenfor Fredrikstad ligger Forsetes eneste kendte helligsted i Norden: Gården Forsetlund.[5]

Se også

Referencer

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads