Fortnite

computerspil fra 2017 From Wikipedia, the free encyclopedia

Fortnite
Remove ads

Fortnite er et samarbejds- og overlevelsescomputerspil udviklet af Epic Games og People Can Fly. Spillet blev udgivet den 25. juli 2017.

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Hurtige fakta Generelle oplysninger, Udvikler ...

En selvstændig version, Fortnite Battle Royale, blev udgivet i september 2017. I det forsøger 100 spillere at blive den eneste, som overlever. Fortnite Battle Royale er det største spil, Epic Games har lavet. Da spillet blev udgivet, fik det over 2 millioner spillere på 2 uger.

Spillet har ni hovedmodes: Fortnite: Save the World, Fortnite: Battle Royale, Fortnite: Creative, LEGO Fortnite Odyssey, Rocket Racing, Fortnite Festival, Fortnite OG, Fortnite: Reload, Ballistic og Blitz Royale.[1][2]

Fortnites Battle Royale er blevet kritiseret for at være meget lig spillet PlayerUnknown's Battlegrounds (PUBG), og Epic Games har bekræftet, at det er inspireret af PUBG.[3] På trods af dette kan PUBG ikke sagsøge Epic Games, da PUBG selv kører på Epic Games game engine "Unreal Engine".

Fortnite vandt i 2018 og 2019 Webby People’s Voice Award for Best Multiplayer/Competitive Game.[4][5]

Spillet benytter mikrotransaktioner til at købe spilvaluta (kaldet V-Bucks, eller VinderTech Bucks), der kan bruges til at ændre ens udseende i spillet, dette giver dog ikke nogle fordele over andre spillere. Det digitale salg var i 2019 på ca. 12 mia. danske kroner, en mindre nedgang fra rekorden året før på ca. 16 mia. DKK[6]

Thumb
Model af en Fortnite Battle Bus på Electronic Entertainment Expo 2018.
Remove ads

Hovedmodes

Fortnite: Save the World er en mode, hvor op til fire spillere samarbejder om at overleve i en post-apokalyptisk verden, der er plaget af zombier kaldet husks. Spillerne skal bygge baser, finde ressourcer, redde andre overlevende og bekæmpe husks. Spillet er et købespil, der kræver en engangsbetaling for at spille. Fortnite: Battle Royale er et spilmode, hvor op til 100 spillere konkurrerer om at være den sidste overlevende i et stadig mindre spilområde. Spillerne skal finde våben og udstyr på kortet, undgå en dødelig storm og kæmpe mod hinanden. Spillerne kan også bygge strukturer med materialer, de har samlet, for at beskytte sig selv eller angribe andre. Spillet er et gratisspil, der kan spilles uden at betale noget.

Fortnite: Creative giver spillerne mulighed for at skabe deres egne spilverdener og dele dem med andre. Spillerne har adgang til mange forskellige elementer, som de kan bruge til at designe deres egne øer, spil og udfordringer. Spillerne kan også besøge og spille på øer, som andre spillere har lavet, ved at bruge koder. Spillet er et gratisspil, men det kræver, at spillerne har adgang til Fortnite: Battle Royale.

LEGO Fortnite Odyssey er en overlevelsessandkasse, hvor ens mål er at udforske et enormt genereret landskab, samle ressourcer, fremstille genstande, bekæmpe fjender og rekruttere landsbyboere for i sidste ende at skabe sin egen landsby fyldt med Fortnite og LEGO-figurer. Spillere har mulighed for at gøre dette alene eller med op til syv spilere.[7]

Rocket Racing er et racerspil udviklet af Psyonix i Fortnite, der blev udgivet den 8. december 2023. Racer moden er et arkade-racerspil, hvor op til 12 spillere kører mod hinanden i raketdrevne biler på en række baner fyldt med forskellige forhindringer og genveje.[8]

Fortnite Festival er et rytmespil udviklet af Harmonix, der blev udgivet i Fortnite den 9. december 2023.[9]

Fortnite OG er en PvP (Player versus Player) tilstand i Fortnite, der blev udgivet den 6. december 2024. Med de samme regler og betingelser som Fortnite: Battle Royale skal spillerne hoppe på en ø og kæmpe for at være den sidste overlevende i Solo, Duos eller Squads. Der er understøttet op til 100 spillere i en kamp. En Zero Build-version af denne tilstand sameksisterer med præcis de samme betingelser som Fortnite: Zero Build.[10]

Fortnite: Reload, eller blot Reload, er en spiltilstand i Fortnite, der blev udgivet den 22. juni 2024. Det er en hurtig og actionfyldt version af Battle Royale i Solos, Duos og Squads. Spillere genoplives automatisk, så længe andre holdmedlemmer er i live. Reload er tilgængelig i Zero Build og Battle Royale.[11]

Ballistic er en PvP (Player versus Player)-tilstand i Fortnite, der blev udgivet i Early Access den 11. december 2024. Det er et førstepersonsbaseret taktisk skydespil, hvor to hold på 5 spillere sætter op mod hinanden på et lukket kort. Det angribende hold har til formål at plante en "Rift Point Device" på et af to steder på kortet og detonere den, mens det forsvarende hold skal stoppe dem.[12]

Blitz Royale er en spiltilstand for 32 spillere med ugentlige opdateringer, der introducerer forskellige spilmekanikker. Det tager under 5 minutter at få en Victory Royale i tilstanden og er primært designet til mobilspil på farten. Alle modstandere starter med den samme medaljon eller unikke våben på et lille kort. Man har et Blitz-niveau som stiger ved at eliminere modstandere og overleve Storm-cirkler. Når du stiger i niveau, får du kraftfulde våben og power-ups.[13]

Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads