Foulum datacenter

Apple datacenter i Viborg Kommune, Danmark From Wikipedia, the free encyclopedia

Foulum datacentermap
Remove ads

Foulum datacenter (navn ikke kendt eller officielt. Udenrigsministeriets kodenavn er Projekt Orkan, i projektets tidsplan kaldes[1] projektet Wildcat og Apples repræsentant i Irland kalder projektet Antioch 2) er et Apple datacenter ved landsbyen Foulum og Jævnstrømsstation Tjele i Viborg Kommune.

Thumb
Jordarbejde til datacentret ved Foulum 2016.

Organisation og ejerskab

Området med datacentret er i følge Tinglysningen ejet af den københavnske virksomhed Apple ApS. Det selskab er ejet af den irske virksomhed Apple Operations Europe Limited. Direktører i Apple ApS er Jamie Wong og Peter Denwood som er bosiddende i Californien. Virksomheden havde i 2021 seks ansatte.[2]

Historie

Datacentret blev annonceret den 23. februar 2015 sammen med et tilsvarende datacenter i Irland. Hver især får de en størrelse på 166.000 og Apples samlede investering for de to datacentre blev opgivet til at beløbe sig til 1,7 mia. EUR.[3] Apple meddelte at deres datacenter skulle servicere firmaets europæiske kunder i forbindelse med online services så som iTunes Store, App Store, iMessage, Maps og Siri.[3]

Datacentret blev planlagt til at ligge tæt på Jævnstrømsstation Tjele. Centret designes til at sende overskudsvarmen til det lokale fjernvarmenet. Det planlægges også at centret udelukkende skal benytte vedvarende energi[3] og vil kunne benytte vandkraft fra Norge. Apples behov var i 2017 planlagt til at blive 7 megawatt for starten i 2019. Med et tilsvarende datacenter i Aabenraa regnede Apple med en omsætning på 30 megawatt i 2024.[4]

Valget af Danmark i stedet for Norge blev vurderet til at skyldes en lav dansk energiafgift på bare 0,5 øre per kWh i forhold til 12,39 øre per kWh i Norge.[5] Det vurderes at datacenteret årligt forbruger 700 GWh.[6] Som led i projektet opføres et nødstrømsanlæg, til brug for backup ved eventuelle strømudfald. Nødstrømsanlægget vil består af 14 enheder, som hver har en ca. 7 meter høj dieselgenerator, en overjordisk tankenhed med plads til ca. 25.000 liter dieselolie og en ca. 16 meter høj skorsten.[7]

Da datacentret blev annonceret den 23. februar 2015, var det med stor optimisme fra Viborg Kommunes side, og det blev hævdet at der var tale om den største udenlandske anlægsinvestering i Danmark nogensinde. Kommunen forventede at anlægsfasen ville "skabe mange hundrede arbejdspladser", og at driftsfasen også ville skabe en del jobs — direkte såvel som afledte. Byggeriet af de første håndværkerhuse var i gang i november 2015.[8]

Fra dansk side var der over tre år forhandlet hemmeligt med Apple. I forhandlingerne var foruden kommunen også inddraget Aarhus Universitet, Energi Viborg og Udenrigsministeriets afdeling ”Invest in Denmark”. Daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen fandt at annoncering måtte "være årets bedste erhvervsnyhed for Danmark".[9] Et tilsvarende Apple datacenter i Maiden i North Carolina havde skabt 50 fuldtidsjob.[10]

Gennem aktindsigt fandt Dagbladet Børsen at også SKAT var inddraget i forhandlingerne, hvor der blev konstrueret en skatteteknisk model, så kølingen i Apples datacenter blev anset som varmeproducerende enhed.[11] Den usædvanlige konstruktion medførte flere spørgsmål i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget i Folketinget.[12]

I 2016 blev miljørapporten for datacentret og en ny højspændingsstation udgivet.[13]

I juli 2017 blev endnu et dansk Apple-datacenter annonceret. Det er planlagt til at ligge ved transformatorstationen Kassø i Aabenraa Kommune.[14] I 2019 blev det dog uventet opgivet af af Apple.[15]

Remove ads

Henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads