Friedrich Wöhler

Friedrich Wöhler (født 31. juli 1800 Eschersheim (Frankfurt am Main), død 23. september 1882) var en tysk kemiker, mest kendt for sin syntese af urea (urinstof) i 1828. Dette var det første organiske stof. som blev fremstillet syntetisk fra et ikke-organisk udgangsstof. Dette førte til, at man gik bort fra teorien om, at en særlig "livskraft" ("vitalitetsprincippet") behøvedes for at skabe karbonforbindelser. Wöhler var også først til at isolere mange af grundstofferne.

Friedrich Wöhler
1856
Personlig information
Født	31. juli 1800 Frankfurt-Eschersheim, Hessen, Tyskland
Død	23. september 1882 (82 år) Göttingen, Niedersachsen, Tyskland
Gravsted	Stadtfriedhof Göttingen
Nationalitet	Tysk
Barn	August Wöhler[1]
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Philipps-Universität Marburg
Medlem af	Royal Society, Kungliga Vetenskapsakademien, Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi, Ungarsk Videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1865) med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, biokemiker, kemiker
Fagområde	Kemi
Arbejdsgiver	Georg-August-Universität Göttingen, Gewerbeschule (1825-1831)
Elever	Wilhelm Kühne
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen, Cothenius-medalje (1880), Foreign Member of the Royal Society (1854), Pour le Mérite for videnskab og kunst, Copleymedaljen (1872) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Wöhlersyntese

Wöhler syntese af urinstof blev gjort ved at behandle sølvcyanat med ammoniumklorid i en simpel syntese i ét trin:

AgNCO + NH₄Cl → (NH₂)₂CO + AgCl