Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layoutGrundstoffers forekomst sorteret efter atomnummer i planeten Jordens øvre kontinentale skorpe, på atombasis vist med logaritmisk skala. Der vises også hvilke, der danner klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller.
Vand er derimod en kemisk forbindelse bestående af molekyler, der er sammensat af flere forskellige atomer – et iltatom O og to brintatomer H med formlen H2O, så vand er ikke et grundstof.
Atomer er bygget op af protoner, neutroner og elektroner. Det samlede antal af neutroner og protoner kaldes for nukleoner. Alle grundstoffer har et forskelligt antal protoner, som også er det man kalder atomnummeret (Z). Antallet af neutroner kan variere, og antallet af neutroner kaldes neutrontallet og betegnes med N. Antallet af nukleoner (protoner + neutroner) kaldes massetal (A). Det vil altid være lige mange elektroner og protoner i et grundstof, og da elektroner har en lige så stor negativ ladning, protoner har en positiv er grundstoffet neutralt ladet udadtil.
Man kender 118 forskellige grundstoffer. Der er lavet en oversigt over grundstofferne, som kaldes det periodiske system. Der findes 92 naturligt forekommende grundstoffer på Jorden,[1][2][3][4] de resterende er fremstillet kunstigt. Plutonium, nummer 94 i det periodiske system, er det tungeste grundstof, som dannes i naturen.[4] Mange tunge, og supertunge, grundstoffer er fremstillet i laboratorier.
Atomer består af en lille kerne indeholdende positivt ladede protoner og neutrale neutroner. Protoner og neutroner kaldes også kernepartikler eller nukleoner. Rundt om kernen kredser en sky af elektroner med forskellige energiniveauer afhængigt af, hvor i skyen elektronerne befinder sig.[5] Det er antallet af protoner, der afgør, hvilket grundstof der er tale om. Atomer af samme grundstof, der dog indeholder et andet antal af neutroner, kaldes for grundstoffets isotoper. Som udgangspunkt har grundstoffet lige mange protoner og elektroner (dvs. et neutralt ladet atom), men fordi mange grundstoffer gerne vil følge oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen), vil grundstoffet enten afgive eller optage elektroner. På den måde opstår ioner, som enten er positivt eller negativt ladede afhængigt af om atomet er oxideret eller reduceret.
Alle grundstoffer har deres eget unikke kemiske symbol, der er gældende over hele verden, uanset hvad grundstoffet hedder på det enkelte sprog. Jern har symbolet Fe, også på dansk, og natrium har symbolet Na, også i de engelsksprogede lande, hvor natrium hedder "sodium". Selv kemibøger skrevet med kyrilliske bogstaver[6] eller med kinesiske skrifttegn[7] bruger de vedtagne latinske bogstaver på grund af det internationale samarbejde.
MF = Massefordelingen
Radius repræsenterer den empiriske værdi. Kun i tilfælde hvor denne ikke kendes (bl.a. ædelgasserne), er der brugt en teoretisk værdi.
GSI = GSI Helmholtz Centre for Heavy Ion Research - (artiklen på engelsk Wiki).
