George Berkeley

George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme. Han og filosofferne John Locke og David Hume kaldes de britiske empirister.

George Berkeley Vestlig filosofi Det 18. århundrede
Portræt af George Berkeley Malet af John Smibert Olie på lærred (1730) National Portrait Gallery.[1]
Personlig information
Født	12. marts 1685 Dysart Castle, Irland
Død	14. januar 1753 (67 år) Oxford, Storbritannien
Gravsted	Christ Church Katedral
Nationalitet	Irsk
Far	William Berkeley
Ægtefælle	Anne Forster (fra 1728)
Børn	Lucia Berkeley, Henry Berkeley, George Berkeley
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Trinity College, Kilkenny College
Beskæftigelse	Kristent embede, epistemolog, videnskabsfilosof, metafysiker, anglikansk præst, forfatter, filosof
Fagområde	Epistemologi
Kendte værker	De Motu, An Essay Towards a New Theory of Vision, The Querist, Three Dialogues between Hylas and Philonous, The Analyst med flere
Skole/tradition	Idealisme, empirisme, fænomenalisme
Påvirket af	Locke, Descartes
Har påvirket	Hume
Betydningsfulde idéer	subjektiv idealisme, "esse est percipi" (at være er at blive perciperet)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Berkeley (udtales 'bargli') arbejdede inden for kirken. Han tog bl.a. til Bermuda for at missionere og blev senere biskop af Cloyne.

Filosofi

Berkeleys lære er stærkt idealistisk. Han anerkender ingen fysisk materie som bagvedliggende årsag til sanseoplevelserne. Hans to hovedsætninger er: At være er at blive opfattet (sanset). At være er at opfatte (sanse). Han bruger de latinske udtryk: Esse est percipi. Esse est percipere. Han afviser, at noget materielt kan påvirke sanserne og dermed sjælen.

Berkeleys system leder til et paradoks: findes træet, der falder med et brag i skoven, når ingen er til stede og sanser det? Her kommer Berkeleys Gudstro ind i billedet, idet Gud er den allestedsnærværende ånd, i hvilken alt, hvad der sker, bliver sanset og derfor findes.

Skrifter

Hovedværket er A Treatise concerning the Principles of Human Knowledge (1710) og af andre værker kan nævnes An Essay towards a New Theory of Vision (1709), Three Dialogues between Hylas and Philonous (1713) samt De Motu. Som et kuriosum kan nævnes, at hans mest læste skrift i samtiden handlede om den gavnlige virkning for legemet af tjærevand.

Han var opført på Index librorum prohibitorum, den katolske kirkes indeks over forbudte bøger.