Sir George Paget Thomson (født 3. maj 1892 i Cambridge, død 10. september 1975[1]) var en engelsk fysiker.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| George Paget Thomson |
|---|
1937 |
|
| Født | 3. maj 1892
Cambridge, Storbritannien |
|---|
| Død | 10. september 1975 (83 år) |
|---|
| Gravsted | Church of St Mary and St Andrew |
|---|
| Far | Joseph John Thomson |
|---|
| Mor | Rose Thomson |
|---|
| Søskende | Joan Paget Thomson |
|---|
| Ægtefælle | Kathleen Buchanan Adam Smith |
|---|
| Børn | John Thomson,
Lieut. Com. David Paget Thomson,
[Caroline] Rose Buchanan Thomson,
[Lilian] Clare Thomson |
|---|
|
| Uddannelsessted | Trinity College |
|---|
| Elev af | John William Strutt |
|---|
| Medlem af | Royal Society (fra 1930),
American Academy of Arts and Sciences |
|---|
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
|---|
| Fagområde | Fysik |
|---|
| Arbejdsgiver | Imperial College London, University of Aberdeen |
|---|
|
| Udmærkelser | Royal Society Bakerian Medal,
Bakerian Lecture (1948),
Honorary Fellow of the Royal Society Te Apārangi (fra 1965),
Faraday Medalje (1960),
Fellow of the Royal Society med flere |
|---|
| Nobelpris | Fysik 1937 |
|---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1937 sammen med Clinton Joseph Davisson for opdagelsen af elektroners diffraktion i krystaller.[2]
Han var søn af fysikeren og nobelprisvinderen J.J. Thomson.[1]
