From Wikipedia, the free encyclopedia
En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen, om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej[1]
En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad. Denne aflæsning lettes i reglen ved hjælp af vandrette og lodrette målestreger anbragt med fast interval ud af henholdsvis x-aksen og y-aksen.
Parvist sammenhørende talværdier kan altid fremstilles dels i form af en tabel, dels i form af en graf. Tabeller har den fordel at kunne være meget præcise, mens grafer kan være relativt mere anskuelige. Når man i praksis tegner en graf, sker det gerne ved, at man bruger en registrering i tabelform som grundlag.
I dag er det at omsætte tabelværdier til grafer noget, der som regel gøres fuldautomatisk via computerteknologi.
Grafer kan til dels være i form af grafer på elektroniske displays, der tidstro løbende monitorerer visse måleværdier, f.eks. vedrørende indlagte patienters kritiske tilstand.
Dersom en grafs teoretiske værdier både kan måles og beregnes matematisk, så kan en sammenligning mellem to grafer anbragt i det samme koordinatsystem, hvoraf den ene graf afbilder målte data, mens den anden afbilder den tilsvarende matematisk beregnede graf, bruges til sandsynliggørelse af en videnskabelig hypoteses eventuelle rigtighed.
En abstrakt graf er er en graf, der ikke direkte vedrører fysiske forhold, men derimod en matematisk lovmæssighed, der er defineret i form af en algebraisk formel. Nogle velkendte eksempler er:
I forbindelse med sådanne grafer kan man tale om afledte funktioner, såsom funktioner for hældningskoefficienter og integraler. Hele området henhører under det, man kalder analytisk geometri, en disciplin, der blev opfundet af den franske matematiker René Descartes.
Grafen for en funktion (reel funktion af én reel variabel) gengiver funktionens "forløb" idet den uafhængige varibel (ofte kaldet ) afsættes ud ad førsteaksen, og den afhængige variabel ( eller ) ud ad andenaksen. For hyppigt betragtede "pæne" funktioner fremstår grafen som en kurve i et sådant koordinatsystem.
Abstrakt kan grafen for en vilkårlig afbildning defineres som mængden
Det er ikke i alle tilfælde at der kan laves en visuel fremstilling af denne abstrakte mængde .
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Every time you click a link to Wikipedia, Wiktionary or Wikiquote in your browser's search results, it will show the modern Wikiwand interface.
Wikiwand extension is a five stars, simple, with minimum permission required to keep your browsing private, safe and transparent.