Gustav Ludwig Hertz (født 22. juli 1887 i Hamburg, død 30. oktober 1975 i Østberlin) var en tysk fysiker.[1]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| Gustav Ludwig Hertz |
|---|
1915 |
|
| Født | Gustav Ludwig Hertz
22. juli 1887
Hamborg, Tyskland |
|---|
| Død | 30. oktober 1975 (88 år)
Østberlin, DDR |
|---|
| Gravsted | Friedhof Ohlsdorf |
|---|
| Nationalitet | Tysk |
|---|
| Ægtefælle | Ellen Dihlmann |
|---|
| Barn | Carl Hellmuth Hertz |
|---|
| Familie | Heinrich Rudolf Hertz (onkel) |
|---|
|
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin,
Georg-August-Universität Göttingen (1906-1908),
Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin (1909-1911),
Ludwig-Maximilians-Universität München (1908-1909),
Gelehrtenschule des Johanneums |
|---|
| Elev af | Max Planck |
|---|
| Medlem af | Sovjetunionens videnskabsakademi,
Ungarsk Videnskabsakademi,
Niedersächsische Akademie der Wissenschaften zu Göttingen,
Saksiske Videnskabernes Akademi (1955-1961, fra 1961),
Tysk Videnskabsakademi i Berlin med flere |
|---|
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, fysiker |
|---|
| Fagområde | Fysik |
|---|
| Arbejdsgiver | Humboldt-Universität zu Berlin (1913-1920), Leipzig Universitet (1954-1961), Philips (1920-1925), Sukhumi Institut for fysik og teknologi (1945-1954), Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg (1925-1928), Technische Universität Berlin (1928-1935), Siemens AG (1935-1945) |
|---|
| Elever | Heinz Pose |
|---|
| Kendte værker | Franck–Hertz-forsøg |
|---|
|
| Udmærkelser | Helmholtz-medalje (1959),
Fremragende videnskabsmand af folket (1959),
Fædrelandets fortjenstorden i guld,
Stalinprisen (1951),
Max Planck-medaljen (1951) med flere |
|---|
| Nobelpris | Fysik 1926 |
|---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
Han modtog Nobelprisen i fysik i 1925 sammen med James Franck for deres arbejde med at formulere love om elektroners indvirkning på atomer. Prisen blev først uddelt året efter, da komiteen ikke fandt værdige modtagere i 1925.[2]
Eksperimenterne, der førte til Nobelprisen, bekræftede dele af kvanteteorien og blandt andet Niels Bohrs atommodel.[1] Eftersom Hertz var jøde, blev han tvunget til at nedlægge sit professorat i 1934.[3]
