Gustav Vermehren
dansk maler (1863-1931) From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Gustav Vermehren (født 28. december 1863 i København, død 2. september 1931 sammesteds) var en dansk genremaler og søn af Frederik Vermehren. Han var bror til maleren Sophus Vermehren og lægen Frederik Fermehren.
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. |

Remove ads
Karriere som maler
Efter at have gennemgået malerlære og Det tekniske Selskabs Skole var han elev af Kunstakademiet fra oktober 1881 til maj 1887. I 1888 debuterede han som udstiller på Charlottenborg med Et interiør og vandt 1889 den Neuhausenske Præmie for et københavnsk gadeparti, Landemærket; 1891 fik han efter at have udstillet et Parti fra den gamle klostergård i Helsingør samt et par genremalerier og et mandsportræt en rejseunderstøttelse af Akademiet. I de følgende år udstillede han såvel genrebilleder – af hvilke et interiør med figurer, En kræsen rad, i 1893 blev erhvervet til Statens Museum for Kunst – som et enkelt blomstermaleri, Roser, 1895.
1908 modtog han Serdin Hansens Præmie for Bedstemor begynder at komme sig.
Remove ads
Kunstfagligt virke
Vermehren fik flere gange understøttelse fra Akademiet og fra Den Raben-Levetzauske Fond. Fra 1893 til 1912 var han inspektør ved kongerne Christian IX og Frederik VIII's private malerisamlinger, og i en række af år leverede han kunstanmeldelser til dagbladet Vort Land. Han var sekretær ved den af ham stiftede "Foreningen for National Kunst". Fra 1892 ledede han i forening med sin broder Sophus Vermehren en forberedelsesskole til Kunstakademiet.
- Konservativ kunstholdning
Vermehren fastholdt hele livet guldalderens malemåde i kombination med et nostalgisk-sentimental motivvalg i stil med Carl Bloch, hvilket gjorde ham til en af de mest konservative kunstnere i sin tid. Vermehrens behandling af genremaleriet med motiver fra landet står derfor i markant kontrast til fx L.A. Rings.[1] Denne konservatisme fik også udtryk i "Foreningen for National Kunst", som modarbejdede de nye ikke-naturalistiske strømninger i maleriet.
Remove ads
Ægteskaber
Gift første gang 20. oktober 1888 i København med Louise Borchsenius (2. marts 1862 i Næstved – ?), datter af agent Carl Vilhelm Ferdinand Valdemar Borchsenius (1829-1897) og Henriette Marie (født Fuglede i 1836). Ægteskabet blev opløst i 1902.
Gift anden gang 8. maj 1906 i Nordrup Kirke ved Ringsted Frede Christine Rasmussen (født marts 1882 i Lundeborg, død 22. maj 1933 i Roskilde), datter af godsforvalter på Broholm, senere på Giesegård, Rudolph Laurids Rasmussen og Emanuella (Ella) Marie Thomsen.
Gustav Vermehren er begravet på Hvalsø Kirkegård.
1925 blev han Ridder af Dannebrog.
Værker
- Et interiør (1888)
- Landemærket (Neuhausens Præmie 1889)
- Parti fra den gamle klostergård i Helsingør (udstillet 1891)
- En kræsen rad (1893, Statens Museum for Kunst)
- Bedstemor begynder at komme sig (Serdin Hansens Præmie 1908)
- Bondegård (1910, Bornholms Kunstmuseum)
- Bondegård (1910, Bornholms Kunstmuseum)
- Skovvej (1910, Bornholms Kunstmuseum)
|
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads