H.N. Clausen

Henrik Nicolai Clausen (1793-1877) var en dansk teolog og politiker, søn af H.G. Clausen, bror til Emil Theodor Clausen, far til Johannes Clausen.

H.N. Clausen
Personlig information
Født	22. april 1793 Maribo, Danmark
Død	28. marts 1877 (83 år) København, Danmark
Gravsted	Assistens Kirkegård
Far	H.G. Clausen
Søskende	Emil Theodor Clausen
Barn	Johannes Clausen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Metropolitanskolen (til 1809), Københavns Universitet
Beskæftigelse	Teolog, universitetsunderviser, politiker
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Dannebrog (1850), Ridder af Dannebrog (1836), Storkors af Dannebrogordenen (1871), Dannebrogordenens Hæderstegn (1869)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Teologisk kandidat i 1813 og professor ved Københavns Universitet 1822-1874. Clausen udsendte i 1825 Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, hvorefter Grundtvig skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. H.N. Clausen anlagde – og vandt – en injuriesag, hvad der medførte at Grundtvig blev sat under politicensur.

H.N. Clausen var rationalist, men forsøgte at forene Schleiermachers følelsesbetonede trosbegreb med en kritisk holdning til den kirkelige tradition.

I 1848 var Clausen med til at fremsætte et forslag til en konstitutionel fællesforfatning for Danmark og Slesvig og indtrådte samme år i Novemberministeriet som minister uden portefølje.

En gade i Aarhus' banegårdskvarter blev i 1887 opkaldt efter H.N. Clausen.

Politikeren

H.N. Clausen var medlem af Østifternes Stænderforsamling i Roskilde i 1840-1848. Han var præsident for stænderforsamlingen 1842-1846.^[1]

I 1848 lykkedes det ham ikke at blive valgt som Præstøkredsens repræsentant i Den grundlovgivende rigsforsamling, men han blev udpeget som kongevalgt medlem af forsamlingen. Han blev valgt som vicepræsident for Rigsforsamlingen.^[1]

Fra november 1848 til juni 1851 var han minister uden portefølje i Moltkes anden regering.^[1]

I 1849-1853 var han folketingsmand for Helsingørkredsen. Han var kortvarigt medlem af Landstinget i juni 1853-august 1854. Derefter var han fast medlem af Landstinget fra december 1854 til 1863.^[1]

Han sad i Rigsrådet fra dets oprettelse i 1855 og til dets nedlæggelse i 1866. Han var medlem af Rigsrådets Landsting 1864-1866.^[1]

Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed.