HBO Max

streamingtjeneste From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

HBO Max (tidligere Max og HBO Nordic) er en amerikansk streamingtjeneste. Tjenesten ejes af den amerikanske mediekoncern Warner Bros. Discovery, men blev i december 2025 aftalt at skulle overtages af konkurrenten Netflix.

Hurtige fakta Virksomhedsinformation, Selskabsform ...
Remove ads

Historie

WarnerMedia lancerede streamingtjenesten HBO Max den 27. maj 2020 i USA med indhold fra mediekoncernens forskellige brands, herunder tv-kanalen HBO.[1]

I 2022 fusionerede WarnerMedia med selskabet Discovery, Inc. til Warner Bros. Discovery. Samme år meddeltes det, at man planlagde en sammenlægning af det nye selskabs to streamingtjenester HBO Max og Discovery+.[2] Den nye streamingtjeneste startede i USA 23. maj under navnet Max og blev udrullet til andre lande i løbet af 2023 og 2024.[3] WBD havde købt domænenavnet max.com tidligere samme år fra fødevareselskabet Max International.[4]

Navnet HBO blev fjernet fra tjenestens navn under rebrandingen, ifølge selskabet fordi det ønskede, at navnet HBO skulle bruges som et brand for egenproducerede programmer i stedt for at blive associeret med hele streamingtjenestens udbud, som blandt andet indeholdt mange børne- og familieprogrammer, der genremæssigt harmonerede dårligt med HBO's image som high-end underholdning for voksne.[5][6] I 2025 skiftede selskabet imidlertid mening og ændrede atter streamingtjenestens navn til HBO Max.[7]

Købt af Netflix

I december 2025 indgik Netflix en aftale med Warner Bros. Discovery om at købe deres film- og tv-studier såvel som HBO og HBO Max for 82,7 milliarder dollar (ca. 530 milliarder kr.). Det forlød i forbindelse med handelen, at Netflix i første omgang ville beholde HBO Max som en selvstændig streamingtjeneste, men samtidig tilføje dens indhold til selve Netflix.[8]

Danmark

Streamingtjenesten HBO Nordic blev lanceret i Norge, Sverige, Danmark og Finland i 2012.[9] 21. maj 2024 blev HBO Max afløst af efterfølgeren Max i Danmark, som udover indholdet fra det gamle HBO Max også bød på programmer fra Discovery+.[10][11] I 2025 skiftede tjenesten navn til HBO Max i lighed med navneskiftet i andre lande.[7]

Remove ads

Kilder

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads