Heike Kamerlingh Onnes (født 21. september 1853 i Groningen, død 21. februar 1926 i Leiden[1]) var en hollandsk fysiker.
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| Heike Kamerlingh Onnes |
|---|
|
|
| Født | 21. september 1853
Groningen, Holland |
|---|
| Død | 21. februar 1926 (72 år)
Leiden, Holland |
|---|
| Gravsted | Kerkhof Dorpskerk Voorschoten |
|---|
| Nationalitet | Nederlandsk |
|---|
| Far | Harm Kamerlingh Onnes |
|---|
| Mor | Anna Gerdina Coers |
|---|
| Søskende | Menso Kamerlingh Onnes,
Jenny Kamerlingh Onnes |
|---|
| Ægtefælle | Maria Adriana Wilhelmina Elisabeth Bijleveld |
|---|
| Barn | Albert Kamerlingh Onnes |
|---|
|
| Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg (1871-1873),
Rijksuniversiteit Groningen (fra 1870) |
|---|
| Medlem af | Royal Society (fra 1916),
Académie des sciences,
Sovjetunionens videnskabsakademi,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi (fra 1883),
National Academy of Sciences (fra 1920) med flere |
|---|
| Beskæftigelse | Professor, universitetsunderviser, fysiker, opfinder, videnskabsmand |
|---|
| Fagområde | Superledning, eksperimentalfysik, videnskabshistorie, kulde, fysik med flere |
|---|
| Deltog i | Første Congrés Solvay,
Tredje Congrés Solvay |
|---|
| Arbejdsgiver | Universiteit Leiden (1882-1924) |
|---|
| Kendte værker | superledning |
|---|
| Påvirket af | Johannes Diderik van der Waals |
|---|
|
| Udmærkelser | Matteucci-medaljen (1910),
Foreign Member of the Royal Society (1916),
Rumfordmedaljen (1912),
Franklin Medal (1915),
Nobelprisen i fysik (1913) |
|---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
Han blev tildelt Nobelprisen i fysik i 1913 for sin forskning omkring ekstremt lave temperaturer (nær det absolutte nulpunkt), en forskning som blandt andet førte til produktionen af flydende helium.[2]
Han var den første til at opdage elektrisk Superledning (i kviksølv) i 1911.
