Hvilbjerg
bebyggelse syd for Flensborg From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Hvilbjerg[1][2], Vilbjerg[3][4] (dansk) eller Wielenberg (tysk) er en bebyggelse beliggende syd for Flensborg ved vejen til Egernførde (Egernfjord) i det nordlige Sydslesvig. Administrativt hører stedet under Freienwill Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører Hvilbjerg til Lille Solt Sogn. Sognet lå i Ugle Herred (Flensborg Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark[5]
Hvilbjerg er første gang nævnt 1769. Forleddet kan være afledt af substantiv hvil eller verbum at hvile, sigtede til, at hyrdedrengene holdt hvil her[6]. Efter en anden forklaring er navnet afledt af (kilde)væld, som på angeldansk udtaltes med lukket i-lyd[7]. Tilsvarende udtales stedet på angeldansk (jysk) Vilbjerre. Tidligere omtaltes stedet også som Lillevolstrupmark efter det nærliggende Lille Volstrup. Stedet er beliggende i et småbakket morænelandskab på en højde på 49 m. Øst for Hvilbjerg ligger Volstrup Skov. Det hen mod skoven faldende terræn er en tidligere smeltevandskanal fra Weichsel-istiden. Gennem området løber Skærbækken (omtalt som Vestervad) mod Flensborg. I 1837 nævnes i Hvilbjerg en kro og tre husmandssteder (kåd) tilhørende Flensborg Hospital. Efter den dansk-tyske krig kom stedet 1871 under Lille Volstrup Kommune, siden 1974 Freienwill Kommune. Hvilbjerg havde i 1987 221 indbyggere[8].
Remove ads
Noter
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads