Islandske adjektiver
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Islandske adjektiver bøjes for kasus, fire i tallet, køn, (hankøn, hunkøn og intetkøn), tal, ental og flertal samt for komparation. Desuden kan adjektiverne bøjes svagt eller stærkt. Der findes dog et antal ubøjelige adjektiver.
Den islandske komparativ bøjes udelukkende svagt med følgende undtagelse.
Fleirum er dativen af fleiri (flere – fleiri er det uregelmæssige adjektivs margur (mangen) komparativ), bruges kun, når adjektivet er fritstående. Býstu við fleiri gestum? (forventer du flere gæster?) men Býstu við fleirum? (forventer du flere?).
I daglig tale bruges også de neutrale dativer meiru (af meiri, mere) og fleiru (af fleiri). Det er et åbent spørgsmål, om denne brug allerede er anerkendt som "korrekt" i præskriptiv betydning, men den er i alle fald på vej med at blive det[1][2].
Remove ads
Helt regelmæssige adjektiver
Som grundmønster kan man bruge ríkur (rig), som ikke plages af nogen slags uregelmæssigheder[3].
Positiv
Komparativ
Hankønnets anden form i entallets akkusativ, dativ og genitiv bliver sjældnere brugt.
Superlativ
Remove ads
U-omlyd
Hvis stamvokalen er a, undergår adjektivet u-omlyd i visse former. Eksemplet er glaður (glad).
Positiv
Bemærk assimilationen i intetkønnets nominativ og akkusativ ental, glatt<*glaðt, hvor ð tilhører stammen og t er intetkønnets kendetegn. Dette er et meget udbredt fænomen.
Komparativ
Superlativ
Remove ads
R i stammen
Som hos navneord hænder det ofte, at r-et i den meget hyppige endelse -ur[4] faktisk tilhører stammen. I så fald kan vi bruge eksemplet dapur, (trist, sørgmodig).[5]
Positiv
Komparativ
Superlativ
Bemærk altså at "kontraktionen" dapur – dapran slet ikke er en kontraktion, men at u-et i dapur er et senere indskud[6]. Bemærk også, at u-omlyden optræder her som overalt, hvor det er muligt, dvs. i hovedsagen når man har et a i stammen og den derpå følgende endelse indeholder et u.
Hvis man skulle finde på et farvesystem, som nogle grammatikker gør det, for at understrege forskellige omlyd, aflyd og andre ændringer eller uregelmæssigheder[7], ville det islandske resultat minde om et maleri af Jackson Pollock. Vi vil ikke vove det forsøg.
Remove ads
Andre endelser og uregelmæssigheder
Hidtil har vi kun brugt hankønnets nominativendelse -ur som sorteringsredskab. Der findes flere og desuden kan islandske adjektiver være uregelmæssige på flere måder. I dette afsnit, vil vi forsøge at gennemgå resten så systematisk som muligt, men de fleste adjektiver tilhører trods alt en af de tre forovennævnte klasser.
Uden større overdrivelse kan man sig at -ur faktisk er den eneste endelse i hankønnets nominativ. På urnordisk var endelsen -ʀ (eller, som er ved at vinde indpas, -z), med en vokal foran. Så kom den store urnordiske synkope hvorved tryksvage vokaler faldt bort. (Voyles anslår denne til ca. 650 e.Kr.) Et drastisk eksempel er *harawanaʀ>hrafn (ravn). Et andet er *haƀukaʀ>haukr>haukur (høg), jf. tysk Habicht og dermed hele Habsburgerslægten (Habsburg<Habichtsburg). Endelsen ændredes til -r og på et senere sprogstadium indskød man et u mellem konsonanten før endelsen og selve endelsen, altså r. Udviklingen for et ord som f.eks. blindur (blind) er altså *blindaʀ>blindr>blindur. Samtlige undtagelser fra denne regel er resultater af assimilation, bortfald osv.[8]
Men vi skal nu se på de andre endelser. For størstedelens vedkommende drejer (bedre, drejede) det sig om -all, -ill, -ull og -inn.
De fleste adjektiver, som endte på -all ender nu på -ull, f.eks. þagall > þögull. De adjektiver, som stadig har -all er gamall (gammel), einsamall (ensom) og vesall (ussel).
På -ill endende adjektiver har vi nu lítill (lille), mikill (stor, megen) og heimill (tilladt).
Et stort antal har endelsen -inn og da denne endelse også forekommer i verbernes participier, er den særdeles vigtig. Et eksempel er feginn (glad, lettet over).
Hvis et adjektiv har en forhenværende lang vokal i stammen, falder endelsen -r bort eller assimileres. Eksempler er blár (blå), heill (hel) og hreinn (ren). Vi vil nu give disses bøjninger. Bemærk især, at lítill og mikill er uregelmæssige og desuden den forskellige opførsel angående kontraktion.
Vi begynder med þögull.
Positiv
Begge varianter, dvs. med eller uden -u- er korrekte.
Så har vi ordet gamall.
Og så har for denne gang de uregelmæssige adjektiver lítill og mikill.
Læg mærke til de vekslende vokaler i-í i lítill samt akkusativen mikinn, hankøn, ental af mikill.
Vesall bøjes næsten altid uden kontraktion og heimill (tilladt) altid.
De gamle endelser -agr, -igr og -ugr er nu alle sammen forvandlet til -ugur, som bøjes ganske som ríkur med undtagelsen heilagur (hellig), som også bøjes regelmæssigt.
Remove ads
Noter
Kilder
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads