I²C

From Wikipedia, the free encyclopedia

I²C
Remove ads

I²C (Inter-Integrated Circuit; generelt refereret til som "two-wire interface") er en multi-master seriel single-ended computerbus dataprotokol opfundet af Philips, der anvendes til at tilslutte primært internt lavhastigheds periferiudstyr til bundkort, indlejrede systemer, mobiltelefoner eller anden elektronisk udstyr.

Thumb
Eksempel på en Inter-Integrated Circuit (I²C) diagram med én master (en mikrocontroller) og 3 slave datanet-værter (en analog-til-digital-konverter (ADC), en digital-til-analog-konverter (DAC) og en mikrocontroller)

Siden midt 1990'erne har mange konkurrenter (f.eks., Siemens AG (senere Infineon Technologies AG, nu Intel mobile communications), NEC, Texas Instruments, STMicroelectronics (tidligere SGS-Thomson), Motorola (senere Freescale), Intersil, osv.) sendt I²C produkter ud på markedet, som er fuldt ud kompatible med NXP (tidligere Philips halvleder afdeling) I²C-system.

Siden 10. oktober 2006 har man ikke skullet betale licens for at implementere I²C protokollen. Man skal dog stadig betale licens for I²C slave adresser allokeret af NXP. [1]

SMBus blev defineret af Intel i 1995 og indeholder en delmængde af I²C, som definerer protokollen mere strikst. En af formålene med SMBus er at promovere robusthed og interoperabilitet. Moderne I²C systemer har indarbejdet politikker og regler fra SMBus, og understøtter nogle gange både I²C og SMBus med minimal nødvendig rekonfiguration.

Remove ads

Revisioner

Nyeste øverst:

  • I 2012, Version 4.0[2] tilføjede 5-MHz Ultra Fast-mode (UFm) for nye USDA og USCL linjer som anvender push-pull logik uden pull-up modstande, og tilføjede assigned manufacturer ID table.
  • I 2007, Version 3.0[3] tilføjede 1-MHz Fast-mode plus (Fm+), og en udstyrs ID mekanisme.
  • I 2000, Version 2.1[4] introducerede en mindre opstramning version 2.0.
  • I 1998, Version 2.0 tilføjede 3.4-MHz High-speed mode (Hs) med stømbesparende krav for elektrisk spænding og strøm.
  • I 1992, Version 1.0 (den første standardiserede version) tilføjede 400-kHz Fast-mode (Fm) og en 10-bit addresseringstilstand for at øge kapaciteten til 1008 datanet-værter.
  • I 1982 blev det oprindelige 100-kHz I²C system skabt som et simpelt internt bussystem for at styre forskellige Philips elektronik mikrochips.
Remove ads

Se også

  • Relaterede busser
  • Relaterede stik:
    • Serial Presence Detect (SPD) – almindelig i DRAM hukommelsesmoduler.
    • Display Data Channel (DDC) – anvendt i video stik, såsom VGA, DVI, HDMI, DisplayPort.
    • UEXT-stik.

Kilder/referencer

Yderligere læsning

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads