Jacob Mark
dansk politiker, født 1991 From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Jacob Rene Mark (født 16. oktober 1991 i Køge[1]) er en dansk privat erhvervsmand og tidligere politiker, der fra 2015 til 2024 har været medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti, valgt i Køgekredsen (Sjællands Storkreds). Han var SF’s børne- og undervisningsordfører samt forskningsordfører.[2] I perioden 2009-2015 sad han i Køge Byråd for SF. I oktober 2024 meddelte han, at han ville stoppe i dansk politik.
Remove ads
Baggrund
Jacob Mark er opvokset i Køge og blev student fra Køge Gymnasium i 2011. Han har en bachelorgrad i journalistik med sidefag i politik og administration fra Roskilde Universitet.[1] Han er søn af fængselsbetjent Bjarne Mark og folkeskolelærer Lise Mark og har en lillesøster, Freja Mark.
Som 14-årig meldte Jacob Mark sig ind i SF Ungdom.[3] Jacob Mark har været medlem af SF’s Landsledelse siden 2014.
Mark blev i juli 2023 gift med Christina Krzyrosiak Hansen, den socialdemokratiske borgmester i Holbæk Kommune. Sammen har de en søn.[4]
Remove ads
Politisk karriere
Byrådspolitik
Jacob Mark blev valgt til Køge Byråd for SF ved kommunalvalget i 2009 som 18-årig og blev dermed den yngste nogensinde i kommunalbestyrelsen.[5] Med 494 personlige stemmer blev han nr. to på SF’s liste efter Børne- og Ungdomsudvalgsformand Johnna Stark.[6] Jacob Mark var medlem af Børne- og Ungdomsudvalget og Kulturudvalget fra 2010-2014.[3]
Ved kommunalvalget i 2013 blev han genvalgt med 793 personlige stemmer.[7][8] og blev efterfølgende formand for Børneudvalget.[9] samt medlem af Skoleudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.[10] Mark forlod byrådet i efteråret 2015, da han blev valgt til Folketinget for SF, og SF ikke tillader dobbeltmandater.
Landspolitik
Ved folketingsvalget 2015 blev Mark valgt til Folketinget med 2.948 personlige stemmer.[11] Den 17. maj 2016 blev han valgt til partiets gruppeformand efter Jonas Dahl.[12]
Op til Folketingsvalget 2019 var Jacob Mark børne- og undervisningsordfører, uddannelses- og forskningsordfører samt kultur-, medie- og idrætsordfører for SF.
Ved folketingsvalget 2019 blev han genvalgt med 23.213 personlige stemmer.[13] det højeste antal stemmer blandt SF's kandidater ved valget.[13] Jacob Mark var i perioden 2015-2021 SF’s gruppeformand samt børne-, undervisnings- og medieordfører i Folketinget. Han blev i november 2021 sygemeldt med stress og mistede som følge heraf dele af sit syn. Han kom dog tilbage til sit folketingsarbejde i juni 2022 og blev næstformand for SF's folketingsgruppe samt børne- og undervisningsordfører.
Ved folketingsvalget 2022 blev han genvalgt med 31.235 personlige stemmer, hvilket gjorde ham til valgets femtestørste stemmesluger, og han fik flere personlige stemmer end partiformanden Pia Olsen Dyhr.[14][15]
Jacob Mark stoppede i politik og udtrådte af Folketinget 1. december 2024 for at arbejde i det private erhvervsliv,[16] hvor han skal arbejde for Andel Energi A/S i Svinninge.[15]
Remove ads
Priser og udnævnelser
I 2018 vandt Mark Folkemødets Dialogpris.[17] Den 29. maj 2019 modtog Jacob Mark ”Børnenes Gule Førertrøje” fra Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen i forbindelse med tour-de-HvorErDerEnVoksen. Mark blev fremhævet for sit arbejde med at bringe minimumsnormeringer til debat og forhandling i Folketinget.[18]
I 2020 indtrådte Mark i Krogerup Højskoles repræsentantskab,[19] og samme år blev han optaget i Kraks Blå Bog.[20]
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads
