John Hasbrouck Van Vleck (13. marts 1899 - 27. oktober 1980) var en amerikansk fysiker og matematiker. Han modtog nobelprisen i fysik i 1977 sammen med Philip Warren Anderson og Nevill Francis Mott for sine bidrag til forståelsen af, hvordan elektroner opfører sig i magnetiske faste stoffer.[1][2]
Hurtige fakta Personlig information, Født ...
| John H. van Vleck |
|---|
|
|
| Født | 13. marts 1899
Middletown, Connecticut, USA |
|---|
| Død | 27. oktober 1980 (81 år)
Cambridge, Massachusetts, USA |
|---|
| Gravsted | Forest Hill Cemetery |
|---|
| Far | Edward Burr Van Vleck |
|---|
|
| Uddannelsessted | Madison Central High School,
Harvard Universitet,
University of Wisconsin-Madison |
|---|
| Medlem af | Royal Society (fra 1967),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det internationale akademi for kvantemolekylærvidenskab,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi med flere |
|---|
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, matematiker |
|---|
| Fagområde | Matematik, fysik |
|---|
| Deltog i | Manhattan Project |
|---|
| Arbejdsgiver | Harvard Universitet, Universiteit Leiden (fra 1959, 1960-1960), University of Minnesota, University of Wisconsin-Madison |
|---|
|
| Udmærkelser | Æresdoktor ved Sorbonne (1960),
doctorat honoris causa de l'université de Grenoble (1950),
doctorat honoris causa de l'université de Nancy (1961),
Guggenheim-Stipendium (1929),
Elliott Cresson-medaljen (1971) med flere |
|---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Luk
