Jubba

From Wikipedia, the free encyclopedia

Jubbamap
Remove ads

Jubba (Juba, Djuba, Djeb, Djub, Giuba) er 1.658 km lang somalisk flod som dannes ved den somalisk-etiopiske grænse ved sammenløb af kildefloderne Dawa og Genale som kommer fra de etiopiske bjerge. Juba løber sydpå gennem den sydvestsomaliske historiske region Jubaland og udmunder i det Indiske Ocean lidt nord for byen Kismayu. Den kan befares af små skibe, men indløbet er meget besværligt, da det spærres af en farlig barre, som kun har 2 m vand. Floden har et afvandingsområde på 497.626 km².

Thumb
Jubba nær Jamaame.

Det første europæer i Jubba-området var jesuitten Jerónimo Lobo, som i 1624 prøvede at følge floden ind til Etiopien (som den tids europæere kendte som et kristent rige midt i det hedenske Afrika), men blev afskrækket af at skulle gennem ni forskellige folkeslag, som var i konstant krig, så han vendte tilbage til Portugisisk Indien for at finde en anden vej til Etiopien.[1]

Godt et par hundrede år senere sejlede baron Karl Klaus von der Decken op ad floden på dampskibet Welf i 1865. Skibet blev slået til vrag i strømmen ovenfor Baardheere (Bardera), hvor ekspeditionen blev angrebet af lokale somalier og von der Decken blev dræbt. Endelig blev flodens nederste 600 kilometer i 1891 udforsket af F.G. Dundas fra den britiske flåde.[2]

Frem til 1925 dannede flodens nedre løb grænse mellem Britisk og Italiensk Østafrika, hvorefter Italien fik overdraget det såkaldte Trans-Juba.

Krigspartiet Juba Valley Alliance i Somalia har taget navn efter floden. Det samme har de to forvaltningsregioner Jubbada Dhexe (Midter-Juba) og Jubbada Hoose (Nedre Jubba).

Thumb
Jubas løb gennem Etiopien og Somalia
Thumb
Bro over Juba i Baardheere, Somalia
Remove ads

Kilder

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads