Jæren

Jæren (af norrønt jaðarr = rand, kant, dvs. "kanten ud mod havet")^[1] er et kystlandskab i Rogaland fylke i Norge.

Sandstrand ved Ogna på den sydlige del af Jæren.

Frem til 1900-tallet var stavemåden "Jæderen", og den ses stadig i betegnelsen "jædersylte". En person på eller fra Jæren kaldes en jærbu.^[2]

Den lokale dialekt kaldes jærsk.^[3]

Midt på Jæren ligger kommunerne Time og Klepp. Syd-Jæren udgøres af Hå kommune. "Høj-Jæren" er et højereliggende område, som omfatter dele af Bjerkreim og Gjesdal kommuner.

Jærlandskabet er et lavland med mange stengærder og er et af de bedste landbrugsområder i landet. Det meste er gammelt kulturlandskab, hvor moderne metoder har taget over, og dele af arealet er overladt til en stadig ekspanderende industri, der i stigende grad er knyttet til olievirksomhed i Nordsøen.

Garborgheimen på Jæren er et typisk jærhus.

Jæren er med sine 1.070 km² Norges største lavlandsområde og minder om et dansk landskab med lange sandstrande, deriblandt Orrestranda, som med sine fem kilometer er Norges længste sandstrand.^[4]

Forfatteren Arne Garborg skildrer i romanen Fred fra 1892^[5] pietismen på Jæren, der drev hans far i døden, men det er også en livlig skildring af det folkeliv, der udfoldede sig uden for bedehusenes rækkevidde.

I 1800-tallet opdagede kunstnerne Jæren og det stærke lys fra havet. Alexander Kielland fra Stavanger var selv nært knyttet til det landskab: "Enhver klodrian kan beundre Hardanger, men kom til Jæderen, her har vi natur for viderekomne!"^[6] Hans søster, malerinden Kitty Kielland, er kendt for sine malerier fra Jæren, der kan ses på Nasjonalmuseet i Oslo.^[7]

Rockbandet Kaizers Orchestra fra Bryne har bragt jærsk ud i verden med tekster skrevet på dialekt.^[8] Lokalavis for jærkommunerne er Jærbladet, der trykkes i Egersund af Dalane Tidende. Jærbanen er navnet på jernbanelinjen fra Egersund til Stavanger.