Klaus Bechgaard

Klaus Bechgaard (5. marts 1945 - 7. marts 2017^[1]) var en dansk kemiker og professor på Københavns Universitet, der er kendt for at være en af de første kemikere i verden, der har syntetiseret en række organiske ladningsoverførselskomplekser og demonstreret deres superledende evner,^[2] hvilket er årsagen til, at det bliver kaldt Bechgaard-salte. Disse salte er superledende ved meget lave temperaturer.^[3]

Klaus Bechgaard
Født	5. marts 1945 København, Danmark
Død	7. marts 2017 (72 år) København, Danmark
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Medlem af	Videnskabernes Selskab, Académie des sciences
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kemiker
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Den første ukonventionelle superleder bestod af et organisk materiale, som blev opdaget af Bechgaard og Denis Jerome i 1979.^[4] Denne opdagelse genererede stor opmærksomhed i internationale videnskabelige kredse, og i en periode var han en af de mest citerede videnskabsfolk i den videnskabelige litteratur. Han blev nomineret til nobelprisen i kemi for sin opdagelse, men modtog aldrig prisen. Han var medlem af Videnskabernes Selskab.

Bechgaard forskede også i polymerer og nanoteknologi.

Uddannelse og karriere

Bechgaard blev uddannet i organisk kemi fra Københavns Universitet i 1969. Han fik derefter en licentiatgrad i kemi i 1973 samme sted. Han blev hefter ansat som lektor på universitet, og arbejde som sådan i perioden 1974-1984, hvorefter han blev ansat som forskningsprofessor frem til 1989.

Herefter blev han udnævnt som professor i organisk kemi. I 1993 blev han leder af afdelingen for faststoffysik og kemi på Risø. I perioden 2001-2003 ledede han nanoteknologiprogrammet på Risø, der var et samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet. I 2004 blev han ansat som professor i kemi og leder af Kemisk Institut på Københavns Universitet. Han var ansat her indtil sin død.^[5]

Han skrev omkring 370 videnskabelige artikler og tog syv patenter.

Hæder

Priser

Bechgaard har modtaget følgende priser:^[6]

• 1981: HN-prize
• 1986: B.S. Friedmann-prize, University of California
• 1987: Director Ib Henriksen's Foundation Research award
• 1990: Macintosh Research award
• 1991: Hewlett Packard Europhysics prize
• 1997: NKT scientific prize
• 2000: EU Descartes prize
• 2008: Hartmann Foundation memorial prize

Udnævnelser

• 1983: medlem af Danmarks Naturvidenskabelige Akademi
• 1983: medlem af Videnskabernes Selskab
• 2002: medlem af Académie des sciences

Udvalgte publikationer

• D. Jérome, A. Mazaud, M. Ribault, K. Bechgaard, Superconductivity in a synthetic organic conductor: (TMTSF)2PF6], J. Phys. Lett. (Paris) 41, L95 (1980).
• K. Bechgaard, K. Carneiro, M. Olsen, F. Rasmussen and C.S. Jacobsen, Zero-pressure organic superconductor: di-(tetramethyltetraselenafulvalenium)-perchlorate [(TMTSF)2ClO4], Phys. Rev. Lett. 46, 852 (1981).

Se også

• Bechgaard-salte
• Ukonventionel superleder
• Organisk superleder
• Van Hove singularitet
• Tetrathiafulvalen
• Tetracyanoethylen
• Faststofkemi