Kommunalvalg i Danmark

Kommunalvalget i Danmark afholdes hvert fjerde år om medlemmer af Danmarks kommunalbestyrelser. Kommunalbestyrelser benævnes også i nogle kommuner byråd, og Københavns kommune vælger medlemmer af Borgerrepræsentationen. Afstemningen ved valgene er frie og hemmelige.

Kommunalvalg falder altid samtidig med valg til regionsrådene, og de afholdes fast hvert fjerde år den tredje tirsdag i november.

Det er ikke muligt at udskrive kommunalvalg i utide, i modsætning til folketingsvalg. En kommunalbestyrelses valgperiode begynder den førstkommende 1. januar efter valget således, at den afgående kommunalbestyrelse fortsætter til den 31. december samme år, som kommunalvalget blev afholdt.^[1] Frem til 1978 blev valget afholdt i marts, og valgperioden løb fra 1. april.^[2]

Tidligere blev betegnelsen kommunalvalg også anvendt om valg til amtsrådene, fordi amtskommunerne var en del af den kommunale inddeling (officielt primærkommuner og amtskommuner).

Valg til regionsråd er formelt set ikke kommunalvalg, idet regionerne ikke har ret til at udskrive skatter. Mere symbolsk er det, at de ikke har ret til at føre våbenskjold.

Det seneste kommunal- og regionsrådsvalg fandt sted den 16. november 2021 og det næste afholdes tirsdag den 18. november 2025.^[1]

Valgret og valgbarhed

I den enkelte kommune har samtlige myndige borgere med folkeregisteradresse i kommunen valgret. De, der ikke har dansk indfødsret, har dog valgret, hvis de har boet i Danmark i 4 år forud for valget. Dog har alle EU-borgere, samt islandske og norske statsborgere valgret på lige fod med personer, der har dansk indfødsret. På samme måde er alle valgbare. Eneste undtagelse er, hvis man er straffet for en handling, der i almenheden gør en uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse.^[1]

Hvis et kommunalbestyrelsesmedlem mister sin valgbarhed, bortfalder vedkommendes mandat, og hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette det til valgbarhedsnævnet, der afgør hvorvidt vedkommende fortsat er valgbar.^[1]

Opstilling og mandatfordeling

Medlemmer af politiske partier, lokallister samt enkeltpersoner, der har valgret kan opstille til valgene. Enkeltpersoner (løsgængere) skal aflevere 25 (i Aarhus, Odense og Aalborg Kommune er mindsteantallet dog 50, og i Københavns Kommune er mindsteantallet 150) underskrifter fra stemmeberettigede i deres hjemkommune/region for at opnå valgbarhed.^[3] Det er muligt at indgå valgforbund, hvilket mange partier gør brug af for at minimere stemmespild.^[4] D'Hondts metode anvendes, når de opnåede stemmer skal omsættes til mandater.^[3]

Mandatfordeling på landsplan

Før Kommunalreformen (1970)

Valgår	A	B	C	E	F	K	N	S	V	AS	BL	AF	IM	KI	GRU	HL	FL	LA	GL	HML	AR	KL	ØVR	Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse	TOT	%	Kønsfordeling (M/K)
1909	861	382	372						851	135	222	48	229		12	59	22		267	465	61	22	5889	861 851 465 5889	9897	63.8	9770
1913	1083	775	533						1523	79	297	96	224		15	67	15	117	254	410	19	19	4512	1083 775 533 1523 410 4512	10038	66.9	9905
1917	1269	921	539						1645	32	412	48	213		5	37	27	85	151	278	27	9	4468	1269 921 539 1645 412 4468	10166	63.3	10052
1921 u/ s.jyl.	1885	1210	885						2785	36	638	28	270		29	23	15	71	51	187	11	1	2278	1885 1210 885 2785 638 2278	10403	77.7	10305
1922 kun s.jyl.	86	33	17					56	14		58		4			19		27	32	29	20		483	86 56 58 483	878	76.8	874
1921-22	1971	1243	902					56	2799	36	696	28	274		29	42	15	98	83	216	31	1	2761	1971 1243 902 2799 696 2761	11281	77.25	11179
1925	1957	1237	626	10				64	2615		1048	3	258	7	21	50	7	146	29	179			3072	1957 1237 626 2615 1048 3072	11329	76.3	11239
1929	2211	1159	536	18				70	2688		531	3	225	31	5	78		5	186	187			3470	2211 1159 536 2688 531 3470	11403	78.9	11310
1933	2496	1078	602	21		3		72	2374		642	3	183	18		85		247	52	202			3347	2496 1078 602 2374 642 3347	11425	80.2	11290
1937	2878	1002	622	20		7	21	88	2158		621	1	147	17		98		292	78	195			3126	2878 1002 622 2158 621 3126	11371	79.0	11254
1943	2713	941	724	14			1		2217		461			164		43		98	9	150			3034	2713 941 724 2217 461 3034	10569	76.2	10405
1946	2975	870	592	27		119			2519		602			177		85		162		176			3184	2975 870 592 2519 602 3184	11488	80.5	11140
1950	2960	824	647	138		33		45	2342		696			137		53		106		190	53		3275	2960 824 647 2342 696 3275	11499	81.6	11095
1954	3139	764	609	36		29		52	2353		661			126		74		183		168	74		3237	3139 764 609 2353 661 3237	11505	72.0	11076
1958	3023	648	603	25		26		50	2405		771			127		56		217		166	78		3334	3023 648 603 2405 771 3334	11529	76.6	11034
1962	3097	501	707	17	45	7		44	2196		822			92		75		205		125	130		3351	3097 501 707 2196 822 3351	11414	74.4	10768
1966	2638	340	842	8	74	8		42	1747		788			42		165		223			109		2979	2638 842 1747 788 2979	10005	77.0	9033
1909: Venstre Reformparti fik 337 mandater, Moderate Venstre 89 mandater, og "Venstre" 425 mandater. Da Sønderjylland blev dansk, afholdt man først kommunalvalg i 1922, mod 1921 i resten af landet. Her valgtes 878 byrødder, til de 9872 der var valgt i resten af Danmark. Fra 1933 er Grundtvigianere opgjort sammen med "kirkelige lister". Fra 1943 er Indre Mission opgjort sammen med "kirkelige lister". I 1966 er husmænd og landbrugslister opgjort som een liste under "landbrugere".
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Kommunalreformen (1970)

Valgår	A	B	C	D	E	F	G	K	K	O	P	S	V	Y	Z	Ø	ØVR	Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse	TOT	%	Kønsfordeling (M/K)
1970	1769	323	650		1	27		4				20	1080	1			802	1769 323 650 1080 802	4677	72.6	4187
1974	1532	311	439	24	3	78		46	37			16	1277	4	297		671	1532 311 439 1277 297 671	4735	62.9	4160
1978	1704	192	508	13	5	80		52	28			14	1155	21	348		639	1704 192 508 1155 348 639	4759	73.3	4184
1981	1601	187	640	8	1	155		22	27			12	1240	27	279		570	1601 640 1240 279 570	4769	73.3	3768 1001
1985	1722	108	824	4		320	11	7	33			14	1201	15	30		484	1722 824 320 1201 484	4773	69.8	3642 1131
1989	1788	73	605	23		301	7	7	50		2	9	1290	4	220		447	1788 605 301 1290 220 447	4826	67.6	3553 1273
1993	1700	80	493	2		228			32		1	9	1601		133	6	418	1700 493 228 1601 418	4703	71.2	3392 1311
1997	1648	87	481	4		233			30	119	1	8	1557		44	14	459	1648 481 233 1557 459	4685	70.1	3424 1261
2001	1551	88	444	3		237			31	168		7	1666		5	11	436	1551 444 237 1666 436	4647	85.0	3393 1254
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Efter Strukturreformen (2005)

Valgår	A	B	C	D	F	I	K	M	O	S	V	Z	Æ	Ø	Å	ØVR	Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse	TOT	%	Kønsfordeling (M/K)
2005	900	86	257		162		15		125	4	804	1		24		144	900 257 162 125 804 144	2522	69.5	1833 689
2009	801	50	262		340	1	6		186	6	699			14		103	801 262 340 186 699 103	2468	65.8	1683 785
2013	773	62	205		116	33	6		255	9	767			119		99	773 205 116 255 767 119 99	2444	71.9	1711 733
2017	842	80	225	1	126	28	9		223	10	688			102	20	78	842 225 126 223 688 102	2432	70.8	1631 801
2021	755	95	403	65	168	9	11		91	10	620			114	5	90	755 403 168 620 114	2436	67.2	1565 871
okt. 2024	733	91	390	15	167	41	10	26	68	10	587		33	109	6	150	733 390 167 587 109 150	2436		1568 868
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.

Antal borgmesterposter per parti/liste siden strukturreformen

Valgår	A	B	C	F	G	I	L	O	S	V	Å	ØVR	Grafik: Mandatfordeling og valgdeltagelse	TOT	%	Kønsfordeling (M/K)
2005	46	1	11	1						35		4	46 11 35 4	98	69.5	91
2009	49		12	2	1		1			31		2	49 12 31	98	65.8	83 15
2013	33	1	13	1	1		1			48			33 13 48	98	71.9	86
2017	47	1	8	1	1			1		37	1	1	47 8 37	98	70.8	84 14
2021	44	1	14	2		1			1	34		1	44 14 34	98	67.2	79 19
Øvrige 2005: Borgerlisten Langeland (1), Borgerlisten Faxe (1), Borgerlisten Bornholm (1) og Borgerlisten Norddjurs (1) Øvrige 2009: Fælleslisten Sønderborg (1) og Løsgænger (1) Øvrige 2017: Nytgribskov (1) Øvrige 2021: Nyt Odsherred (1)
Data hentet fra Danmarks Statistik, KMD Valg og Statens Arkiver.