Krigen mod terrorisme

Krigen mod terrorisme, også kaldet kampen mod terror, er en global kampagne initieret af USA med det formål at neutralisere visse internationale grupper, de klassificerer som terrorister.^{[kilde mangler]} Indsatsen er primært rettet mod radikale islamistiske grupper, specielt sådanne, som har tilknytning til Al-Qaeda, og mod lande som støtter eller huser terrorister.^[1] Krigen mod terrorisme blev sat i gang som følge af terrorangrebet den 11. september 2001.^[1]

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Amerikanske marineinfanterister i Afghanistan.

Krigen mod terrorisme foregår i bl.a. Afghanistan, på Filippinerne, i Indonesien, Irak, Israel og Rusland.^{[kilde mangler]}

USA udpegede i 2002 Iran, Nordkorea og Irak som lande, der tilsammen udgjorde ondskabens akse.^{[kilde mangler]} Efter det amerikansk-ledede angreb på Irak er sidstnævnte blevet fjernet fra kategorien.^{[kilde mangler]} Sammen med lande som Libyen, Syrien og til tider også lande som Cuba og Venezuela, omtales disse af USA som slyngelstater: Lande der støtter terrorisme.^{[kilde mangler]} Det er bekræftet, at Nordkorea er i besiddelse af atomvåben^[2]

Kritik af krigen mod terror

Billedteksten til dette fotografi lyder: Præsident George W. Bush annoncerer sin 74.7 mia. $ store Krigstids Tillægsbudget Anmodning i Pentagon, mens forsvarsminister Donald Rumsfeld og vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz ser til. Præsidenten besøgte Pentagon for at mødes med de øverste militære ledere, og for at annoncere sin anmodning om tillægsbevillinger, som, når de er godkendt af kongressen vil betale de direkte omkostninger til Operation Iraqi Freedom og Den globale krig mod terror', 25. marts 2003

Amnesty og menneskerettighedsorganisationer kritiserer USA for angiveligt fortsat at holde fangerne på Guantanamo-basen under nedværdigende forhold. Amnesty kritiserede også USA for brug af, hvad Amnesty betegner som tortur samt bortførelse af statsborgere blandt andet fra Italien, for at afhøre dem i lande uden for Europa.^{[kilde mangler]}

I USA mener et stigende antal politikere, at dele af krigen mod terror, som for eksempel loven Homeland Security Act undergraver amerikanske borgers grundlovsbestemte rettigheder og truer demokratiet.^{[kilde mangler]}

Derfor har præsident Bush haft vanskeligheder med at skaffe det flertal han ønsker for at få denne delvist tidsbegrænsede lov fornyet^{[kilde mangler]}.

Se også

• Terrorisme
• Irakkrigen
• Guantanamo basen