Ku-ring-gai Chase National Park

From Wikipedia, the free encyclopedia

Ku-ring-gai Chase National Parkmap
Remove ads

Ku-ring-gai Chase National Park er en nationalpark nord for Sydney i New South Wales, Australien. Den 14.977 hektar store park ligger 25 kilometer nord for Sydneys centrum. Den er afgrænset af M1 Pacific Motorway mod vest, Hawkesbury River mod nord, Pittwater mod øst og Mona Vale Road mod syd. Derudover omfatter den Barrenjoey Headland på den østlige side af Pittwater.

Hurtige fakta Sted, Nærmeste by ...

Ku-ring-gai Chase er et populært turistmål, kendt for den smukke beliggenhed ved Hawkesbury River og Pittwater, betydelige flora- og faunaværdier, aboriginske kultursteder og europæiske historiske steder. Faciliteter til picnic, bådesejlads og fiskeri kan findes i hele parken. Der er også mange vandrestier i Ku-ring-gai Chase. De små bebyggelser Cottage Point, Appletree Bay, Elvina Bay, Lovett Bay, Coasters Retreat, Great Mackerel Beach og Bobbin Head ligger inde i parken.

Parken blev oprettet i 1894[2] og er den næstældste nationalpark i Australien[3] efter Royal National Park, som ligger syd for Sydney. Den administreres af NSW National Parks and Wildlife Service og kom på den australske liste over natur- og kulturarv, Australian National Heritage List, i december 2006.[4]

Remove ads

Geologi

Thumb
Tesselleret klippeoverflade nær Elvina Track

Ku-ring-gai Chase er en del af Hornsby Plateauet, en massiv blok af sandsten, som hælder op mod nord. Størstedelen af parken er et plateau i 150–200 meters højde. Plateauet deles med stejle dale af Cowan Creek, Coal and Candle Creek og Smiths Creek. Disse oversvømmede eller druknede dale, også kendt som riaer, var vandløb, som eroderede sandstenen til et niveau under den nuværende havoverflade i Pleistocæn (istiden). Da iskappen smeltede for omkring 10.000 år siden steg havniveauet og dalene blev oversvømmet.

Den dominerende klippetype er Hawkesbury sandsten, og klippeformationer og huler i sandstenen findes mange steder i parken. Aboriginerne har i årtusinder lavet udskæringer i sandstenen. Der er også tessellerede klippeoverflader i parken.

Andre klippetyper er mindre almindelige i parken. Jord fra skifer findes på østkysten af Lambert Peninsula, især omkring Elvina Bay og Lovett Bay. Denne mere frugtbare jordtype giver en anden vegetation end den mere sandede, som findes andre steder. Her vokser blandt andet "spotted gums" (Corymbia maculata), der kan nå en højde på 45-60 meter. Der findes eroderede rester af vulkanske gange ved bl.a. Resolution Picnic Area ved West Head og Campbells Crater nær Cowan, som giver grundlag for områder med "Sydney blue gum" (Eucalyptus saligna).

Parkens højeste punkt er 246 meter ved Willunga Trig nær West Head Road, som løber langs bjergkammen på Lambert Peninsula.

Remove ads

Fauna og flora

Blandt de pattedyr, man kan se i parken, er den lille kænguru tofarvet wallaby, kortnæbbet myrepindsvin, næbdyr, punggrævlingen Perameles nasuta og den flyvende hund Pteropus poliocephalus. Blandt krybdyr findes varanen Varanus rosenbergi, som kan blive 1,5 meter lang, slangen Hoplocephalus bungaroides,

160 forskellige fuglearter er registreret i parken. Blandt dem er kratkalkun, grå lyrehale, lille ravnekakadu, stor høgeugle og hvidbrystet havørn.[5]

Fauna i Ku-ring-gai Chase
Thumb
Punggrævling, Perameles nasuta
Punggrævling, Perameles nasuta 
Thumb
Varanus rosenbergi
Varanus rosenbergi 
Thumb
Kratkalkun
Kratkalkun 
Thumb
Små ravnekakaduer
Små ravnekakaduer 

Flere end 1.000 plantearter er fundet i parken, og den er en vigtig lokalitet for den oprindelige vegetation omkring Sydney. Markante træer i parken er Corymbia maculata og Eucalyptus saligna. Blandt mindre træer/buske findes Banksia serrata og Melaleuca citrina fra myrte-familien.[5]

Flora i Ku-ring-gai Chase
Thumb
Spotted gum, Corymbia maculata
Spotted gum, Corymbia maculata 
Thumb
Sydney blue gum Eucalyptus saligna
Sydney blue gum Eucalyptus saligna 
Thumb
Sydney green wattle Acacia decurrens
Sydney green wattle Acacia decurrens 
Thumb
Crimson bottlebrush Melaleuca citrina
Crimson bottlebrush Melaleuca citrina 
Remove ads

Historie

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads