Kvindevalgretsforeningen

Kvindevalgretsforeningen (KVF) var en dansk kvinderettighedsorganisation, der var aktiv i perioden 1889 til 1898 og en del af Suffragette-bevægelsen. Formålet var at arbejde for kvinders valgret. KVF drev i sine første år en kortvarig men intensiv kampagne, men organisationen var centreret omkring sin grundlægger Line Luplau og tabte indflydelse og opløstes efter hendes død.

Line Luplau i forgrunden i Marie Luplaus gruppeportræt af valgretsforeningens medlemmer (1897).

Historik

KVF grundlagdes i 1889 af Line Luplau for at arbejde for indførelsen af stemmeret for kvinder. KVF organiserede møder og deltog i valgmøder, hvor de udspurgte kandidaterne om deres holdning til spørgsmål om kvinders stemmeret.^[1] Det første møde blev holdt 15. februar 1889 med 1500 deltagere. Blandt deltagerne var Luplau, Louise Nørlund, Johanne Meyer, Fredrik Bajer og Jens Christian Hostrup.^[2]

KVF blev båret frem af Line Lupaus personlige virke, og efter hendes død i 1891 ophørte interessen for organisationen.^[1][3] Hendes efterfølger Louise Nørlund opgav sit embede som forkvinde efter bare 2 år og afsluttede sit offentlige engagement og trak sig tilbage til sit familieliv. Nielsine Nielsen blev valgt til hendes efterfølger, men KVF blev endeligt opløst da hun forlod posten i 1898.^[4]

Da Nielsine Nielsen afgik, blev KVFs virke overtaget af Københavnsafdelingen af Dansk Kvindesamfund.^[5]

Forkvinder

• 1889–1891: Line Luplau
• 1891–1893: Louise Nørlund
• 1893–1898: Nielsine Nielsen