La Planche des Belles Filles
Bjerg i Vogeserne From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
La Planche des Belles Filles (dansk: ~ De smukke pigers planke) er et skisportssted (1.148 moh.) i Vogeserne i Frankrig i departementet Haute-Saône.

Navnet Belle Filles (smukke piger) er en sproglig udvikling fra det oprindelige belles fahys (dansk: ~ smukke bøge), der vokser på dette bjerg. Ifølge en folkelig myte stammer navnet fra 30-års-krigen, hvor nogle unge piger begik selvmord, i stedet for at blive udsat for de svenske lejesoldaters overgreb.
Remove ads
Cykling
Fra Plancher-les-Mines er der en 5,9 kilometer stigning over 503 højdemeter til målområdet 1.035 meter over havet, med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,5% og maksimal stigning på 14%,[1] men med et kort stykke fra 22% til 28% nær målstregen.[2]
Tour de France
La Planche des Belles Filles er i af 2010'erne blevet et yndet etapemål i cykelløbet Tour de France.
Stedet var mål for 7. etape af Tour de France 2012, 199 kilometer fra Tomblaine den 7. juli.[1] Etapen blev vundet af Chris Froome, mens holdkammeraten Bradley Wiggins overtog føringen i løbet.[3]
To år senere var der igen mål her under 10. etape af Tour de France 2014, da italienske Vincenzo Nibali vandt etapen og samtidig overtog den gule førertrøje.[4][5]
Under Tour de France 2017 var der mål her på 5. etape, hvor italienske Fabio Aru vandt. I 2019 var der mål en kilometer længere oppe af bjerget [6]
På næstsidste og 20. etape af Tour de France 2020 var der mål på toppen, en 36,2 km lang bjergenkeltstart med start fra Lure.[7][8]
Tour de France Femmes
8. og sidste etape af Tour de France Femmes 2022 har mål på toppen af La Planche des Belles Filles
Remove ads
Referencer
Eksterne henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads