Larry Bird

From Wikipedia, the free encyclopedia

Larry Bird
Remove ads

Lawrence Joseph "Larry" Bird (født 7. december 1956, i West Baden Springs, Indiana) er en amerikansk tidligere basketballspiller.

Hurtige fakta Larry Bird, Personlige data ...
Remove ads

Klubkarriere

Bird tilbragte hele sin karriere i NBA, fra 1979 til 1992, som forward hos Boston Celtics. I denne periode vandt han tre NBA-mesterskaber, og blev tre gange valgt som ligaens MVP. For Boston spillede han i nr. 33. Bird blev i 1996 valgt som en af ligaens bedste spillere nogensinde og blev i 1998 stemt ind i basketballens Hall of Fame. Birds rekord for flest points i en kamp (60) er stadig det meste en Celtics-spiller har scoret i en og samme kamp. Bird fungerede desuden efter sin spillerkarriere både som træner (1997–2000) og præsident (2003–2017) for NBA-holdet Indiana Pacers.

I 1998 blev Bird optaget i Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.

Remove ads

Landshold

I 1977, mens han stadig var amatør, deltog Bird på det amerikanske landshold ved sommeruniversiaden og var her med til at vinde guld for sit hold.[2]

Da professionelle spillere fik adgang til legene, stillede USA med en række af de bedste spillere fra NBA ved OL 1992 i Barcelona, et hold der blev benævnt "Dream Team", som også inkluderede Bird. Amerikanerne vandt da også sikkert alle kampene i indledende pulje, hvorpå de besejrede Puerto Rico og Litauen i kvart- og semifinalen. Finalen blev et opgør mod Kroatien, der havde revanche til gode fra indledende pulje, men heller ikke her levnede amerikanerne modstanderne en chance, da de vandt med 117-85 og dermed sikrede sig den ventede guldmedalje, mens Kroatien fik sølv og Litauen bronze.[3] Birds indsats under legene var relativt begrænset, efter at han i årene op til OL havde været plaget af flere skader, og han indstillede sin karriere efter OL.[2]

Remove ads

Referener

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads