Line Myers

dansk håndboldspiller (født 1989) From Wikipedia, the free encyclopedia

Line Myers
Remove ads

Line Ryborg Myers[1] (født Line Ryborg Jørgensen 31. december 1989 i Hvidovre) er en tidligere dansk håndboldspiller der spillede højre back.[2] Hun begyndte i august 2009 at læse Idræt og sundhed på Odense Universitet.

Hurtige fakta Personlig information, Fulde navn ...

Hun begyndte at spille håndbold som 3-årig i Hvidovre IF og skiftede som 12-årig til BK YdunFrederiksberg. Line Jørgensen fik debut på det danske A-landshold den 16. oktober 2007 under GF World Cup i Aarhus. Få dage før Europamesterskaberne 2010 på hjemmebane, havde hun i alt spillet 37 kampe og scoret 103 mål for nationalmandskabet.[3] I 2012 blev hun udnævnt som ny anfører på det danske landshold.[4] I 2013 var hun med til at vinde bronze medaljer ved VM i Serbien. Det var de første medaljer de danske kvinder havde vundet i ni år. Danmark slog Polen i bronzekampen 30-26.[5]

Hun var med til at vinde det danske mesterskab tilbage i 2015, sammen med FC Midtjylland Håndbold, efter finalesejre over Team Esbjerg.[6] Året efter, vandt hun for første gang EHF Champions League, sammen med rumænske CSM Bucuresti og blev senere kåret til æresborger i den rumænske hovedstad Bukarest.[7][8] Efter tre sæsoner i den rumænske hovedstad skiftede hun i sommeren 2018 til den danske topklub Team Esbjerg, med hvem hun spillede yderligere fire sæsoner for inden karrierestoppet i 2022.[9]

Herefter blev hun ansat som talenttræner i Dansk Håndbold, for U15- og U17-spillere.[10] Hun stillede desuden op til Kommunalvalget i Esbjerg Kommune 2021, for lokalpartiet Borgerlisten i Esbjerg. Hun blev dog ikke valgt ind i byrådet.[11]

Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads