Retskildefortolkning

From Wikipedia, the free encyclopedia

Remove ads

Retskildefortolkning[1][2] (omfatter bl.a. lovfortolkning[3] og regelfortolkning[4]) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.[5] En dom kan blive genstand for domsfortolkning.[6] I aftaleret kan en aftale kan blive genstand for aftalefortolkning.[7] Der findes en række fortolkningsmetoder.[8] Retskildefortolkning anvendes for at præcisere en regels betydning.[9] Især dommere, Folketingets Ombudsmand og andre retsanvendere benytter sig af fortolkningsmetoder.[9][10] Mens jurastuderende anvender retskildefortolkende metoder som del af domsanalyse eller domslæsning.[11]

Nedenfor nævnes en række vigtige fortolkningsmetoder, men der findes endnu flere fortolkningsmetoder.[12] Flere end blot én fortolkningsmetode kan anvendes samtidigt.[13]

Angående lovfortolkning findes det synspunkt, at en lov altid skal fortolkes.[14] Dette synspunkt fremgår også af Folketingets hjemmeside.[15]

Remove ads

Fortolkningsmetoder

Forklaringen af de forskellige fortolkningsmetoder tager især sigte på at fortolke (dvs. præcisere)[16] en lovbestemmelse.

  • Ordlydsfortolkning (kaldes også objektiv fortolkning)[17] − Her lægges vægten på tekstens (paragraffens) ordvalg og almindelige betydning; så denne fortolkningsmetode er ofte den mest banale, idet budskabet fremgår blot ved at læse loven.[18]
  • Subjektiv fortolkning − Lovens budskab klarlægges ved at inddrage lovens forarbejder,[19] (også kaldet lovmotiver[20]) og/eller bemærkninger til lovforslaget for at finde frem til lovgivers intention med loven.[21] En betænkning kan også indgå i en subjektiv fortolkning.[22] Spørgsmål til fagministeren og dennes svar kan også indgå i subjektiv fortolkning.[18]
  • Formålsfortolkning (også kaldet Teleologisk fortolkning)[23] − Afgørelsen træffes på baggrund af bestemmelsens formål,[24] og anvendes især af EU-Domstolen og EMD.[18] Det er værd at huske, at ikke alle love indeholder en formålsbestemmelse, men at en formålsbestemmelse kan indgå (typisk øverst) i loven.[25]
  • Indskrænkende fortolkning − Her undlader man at anvende lovbestemmelsen i et tilfælde, hvor lovbestemmelsen ellers kan anvendes efter sin ordlyd.[26] Indskrænkende fortolkning anvendes, inden myndigheden træffer en bebyrdende afgørelse.[27] Indskrænkende fortolkning og snæver grundlovsfortolkning er nært beslægtede fortolkningsmetoder.[28] Endvidere er indskrænkende fortolkning og restriktiv fortolkning nært beslægtede fortolkningsmetoder.[29]
  • Udvidet fortolkning (også kaldet analogislutning[30]) − Står i modsætning til indskrænkende fortolkning.[18] Udvidet fortolkning forekommer, når retsanvender anvender en lovbestemmelse i et tilfælde,[31] hvori lovbestemmelsen ikke efter sin ordlyd er tiltænkt at skulle anvendes.[32] Udvidet fortolkning anvendes, inden myndigheden træffer en begunstigende afgørelse.[27] Analogislutning anvendes i formueretlige sager.[33] Derimod gælder der “forbud mod analogi” i strafferet.[34]
  • Modsætningsslutning[35][26] − Eksempel: Af retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1655 af 25. december 2022) § 70 følger det modsætningsvist, at en jurastuderende ikke er udelukket fra at domsmand.[36]
  • Dynamisk fortolkning − Eksempel: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) anvender dynamisk fortolkning af bestemmelserne i den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og tillægsprotokoller (TP).[37] Derved EMD tilpasser sine afgørelser til samfundets udvikling ved at indfortolke rettigheder;[38] selvom disse ikke var oprindeligt intenderet.[39]

Abstrakt fortolkning af en lovbestemmelse er en modsætning til konkret subsumption i en sag.[43]

Fortolkningspraksis kan blive bindende for rekursorgan pga. lighedsgrundsætningen.[44]

Der kan opstå fortolkningstvivl;[31] og endda "høj grad af usikkerhed om det opnåede fortolkningsresultat."[45]

Der er også muligt at foretage fortolkningsændring af en retlig regel.[46]

Remove ads

Grundlovsfortolkning

Jurister diskuterer, om grundlovsfortolkning adskiller sig fra fortolkning af andre love.[47][39]

Til grundlovsfortolkende momenter hører: Bestemmelsens ordlyd og formål samt Grundlovens forarbejder, foruden såvel lovgivningsmagtens praksis som domstoles retspraksis.[48]

  • Snæver fortolkning − minder om en kombination af en ordlydsfortolkning og en indskrænkende fortolkning.[49]
  • Bredere fortolkning − synes at inddrage andre bestemmelser og regler for at udlede sammenhæng mellem forskellige bestemmelser.[50][51]

Emner for grundlovsfortolkning

Grundlovsfortolkning retter sig især mod enkelte ord i Grundloven, så som kongen, der ofte blot betyder regeringen (§ 3, 2. pkt.) eller statsoverhovedet (§ 6) eller kongefamilien (§ 13).[52][53] Det faktum, at kongen efter en række grundlovsbestemmelsers ordlyd har meget magt, harmonerer dårligt med § 2. 1. pkt.[54]

Tilsvarende er ordet ukrænkelig i rettighederne (§§ 71-73) blevet genstand for diskussioner.[55] For er der tale om en "Programerklæring eller selvstændig retlig bestemmelse"?[56]

På trods af ordlyden i § 77, 2. pkt. om "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres", så kan denne bestemmelse ændres efter reglerne for grundlovsændring i § 88.

Endvidere findes retssædvaner, der er i strid med Grundlovens ordlyd; for praksis ændrer reelt Grundloven.[57] Det gælder især Folketingets Finansudvalgs kompetence, der næppe er i overensstemmelse med ordlyden i § 46, stk. 2.[58]

Udnævnelse af ministre er i praksis meget anderledes end ordlyden i § 14.[59]

Disse emner viser, at Grundloven ikke altid bliver taget bogstaveligt og næppe heller skal tages bogstaveligt.[60]

Remove ads

Domsfortolkning mv.

Fortolkning af international traktat eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis

Fortolkning af en folkeretlig international traktat sker efter enten fortolkningsreglen eller formodningsreglen eller instruktionsreglen.[66] Én af disse tre regler kan også anvendes ved fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom.[67]

  • Fortolkningsreglen − siger, at retsanvender bør vælge den fortolkning af national retskilde, som stemmer bedst med den internationale traktat.[68]
  • Formodningsreglen − tilsiger, at retsanvender kan formode, at lovgiver ikke har haft den intention at overtræde den internationale traktat.[69] Men hvis det fremgår af lovens forarbejder, at lovgivers intention er, at loven skal anvendes i strid med international traktat, så kan formodningsreglen ikke anvendes.
  • Instruktionsreglen − formulerer, at retsanvenders forvaltningsretlige skøn skal udøves i overensstemmelse med den internationale traktat.[70]

Endelig skal menneskerettigheder også fortolkes.[71]

Remove ads

Pligt til at fortolke EU-konformt

EU-konform fortolkning vil sige, at nationale love og andre retskilder skal fortolkes i overensstemmelse med EU's retsakter.[72]

Danmarks domstole og andre retsanvendere har pligt til at fortolke nationale love EU-konformt.[73][74] Men der er dog en nævneværdig undtagelse:[75] Ajos-dommen, hvormed Højesteret afviste den EU-konforme fortolkning; i Ajos-sagen dømte Højesteret efter dansk funktionærlov, ikke efter EU's retsakt.[76]

Pligten til EU-konform fortolkning udledes af princippet om EU-rettens forrang over national ret.[77][78] EU-rettens forrang udledes af EU-Domstolens dom af 15. juli 1964 — Flaminio Costa mod ENEL.[78]

Remove ads

Aftalefortolkning

En aftale er en retskilde;[79] hvilket især gælder for privatretlige dispositioner.[80] Fortolkning af en aftale sker dels efter koncipistreglen og dels efter udfyldningsreglen.[81]

Supplementer til retskildefortolkning

Domsanalyse (også kaldet domslæsning eller domsforståelse) anvender hovedsageligt de samme fortolkningsmetoder, som lovfortolkning.[82]

Andre metoder anvendes både i forvaltningsret[83] og i kontraktret som supplement til kontraktfortolkning.[84][85]

Den forvaltningsretlige udfyldning af en uklar lovbestemmelse og det forvaltningsretlige skøn supplerer ordlydsfortolkning og subjektiv fortolkning.[86]

Udfyldning

Foruden ovennævnte fortolkningsmetoder anvender forvaltningsret typisk objektiv fortolkning (af lovens ordlyd) og subjektiv fortolkning af lovens motiver (forarbejder, bemærkning, betænkning mv.)[20] samt udfyldning[87] af en uklar retsregel, der er tom,[88] eller vag eller elastisk.[89] Denne type supplement til lovfortolkning kan betegnes lovudfyldning.[90] Supplerende udfyldning anvendes også i kontraktret.[91]

Det kan være overladt at fastsætte nærmere retningslinjer

Det kan forekomme, at lovgiver har overladt det til en lokal myndighed at fastsætte “nærmere retningslinjer”.[92]

(Pligtmæssigt) skøn

Endvidere findes det forvaltningsretlige skøn,[93][94] som kan være pligtmæssigt.[95][96] Som hovedregel gælder et forbud mod at sætte skøn under regel;[97] men det er tilladt at skønne efter interne retningslinjer.[98] Hvad angår EMRK artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv har de nationale myndigheder mulighed for at udøve skøn.[99]

Afvejningsregler og prioriteringsregler

Disse regler kan have betydning for, hvilke hensyn og andre kriterier, der indgår i en afvejning og med hvilken vægtning.[100] I dommen U.1999.1798 H anvendes afvejning mellem forskellige modstående hensyn.[101]

Rimelighed

Rimelighed kan indgå i retsanvenderens supplement til retskildefortolkning; se fx dommen U.20181441 H.[102]

Remove ads

Se også

Litteratur

Videre læsning

  • Dorte Høilund: Retssikkerhed og juridisk metode. 3. udgave. 2021. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-023-1054-2

Referencer

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads
Remove ads