Martin Bangemann
tysk politiker From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Martin Bangemann (født 15. november 1934, død 28. juni 2022[1]) var en tysk politiker, der var leder af FDP fra 1985 til 1988. Han var derudover Vesttysklands økonomiminister fra 1984 til 1988 og medlem af Forbundsdagen samt EU-kommissær.
Remove ads
Liv og karriere

Bangemann blev født den 15. november 1934 i Wanzleben.[1] Han studerede jura i Tübingen og München og blev dr.jur. i 1962 med afhandlingen Bilder und Fiktionen in Recht und Rechtswissenschaft.[2] Han blev uddannet advokat i 1964. I 1963 sluttede han sig til FDP.[3] Han arbejdede som advokat i Baden-Württemberg.[4]
I 1972 blev han valgt til Forbundsdagen og blev kortvarigt generalsekretær for FDP.[5]
Bangemann var medlem af Europa-Parlamentet fra 1973 til 1984. Fra 1975 til 1979 var han næstformand for Det Europæiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe (en) og 1979-1984 formand for samme.[6] Derudover var han næstformand for Budgetudvalget fra 1978 til 1979.[7]
Bangemann var den Tysklands økonomiminister fra 1984 til 1988.[8] Problemer i hans embedsperiode inkluderede høj arbejdsløshed og stål-, kul- og værftskriser.[5]
I 1988 blev Bangemann medlem af Europa-Kommissionen. Han var kommissær for det indre marked og industrielle anliggender i Delors-kommissionen fra 1989 til 1995.[9] Han var derefter Kommissær for Industrielle anliggender, Information og Telekommunikationsteknologier i Santer-kommissionen fra 1995 til 1999.[10]
Som kommissær ledede han en "højniveaugruppe", der udarbejdede rapporten Europe and the Global Information Society i 1994.[11][12] Dette dokument indeholdt anbefalinger til Det Europæiske Råd om de foranstaltninger, Europa burde træffe vedrørende informationsinfrastruktur. Den blev kendt som "the Bangemann report" og påvirkede mange EU-politikker.[13]
Derefter skiftede han fra europæisk politik til bestyrelsen for den spanske gruppe Telefónica.[14][15] Bangemann drev også et konsulentbureau.[5]
Han var gift og havde fem børn.[16]
Bangemann døde af et hjerteanfald i sit hjem i Deux-Sèvres den 28. juni 2022, 87 år gammel.[1]
Remove ads
Referencer
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads