Max Beckmann

Max Beckmann (født 12. februar 1884 i Leipzig i Sachsen i Tyskland, død 27. december 1950 i New York i USA), var en tysk maler.

Max Beckmann
Personlig information
Født	27. februar 1884 Leipzig, Sachsen, Tyskland
Død	27. december 1950 (66 år) New York City, New York, USA
Dødsårsag	Hjerteanfald
Bopæl	Hermsdorf (1907-1915)
Ægtefæller	Mathilde Beckmann, Minna Frieda Helene Beckmann
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Großherzoglich-Sächsische Kunstschule Weimar, König-Albert-Gymnasium
Medlem af	Accademia delle Arti del Disegno, Berliner Sezession, Bayerische Akademie der Schönen Künste
Beskæftigelse	Kunstmaler, gravør, billedhugger, bygningstegner, universitetsunderviser, forfatter, illustrator
Fagområde	Malerkunst
Deltog i	Documenta I, Documenta II, Documenta III
Arbejdsgiver	Washington University i St. Louis, Städelschule
Arbejdssted	Frankfurt am Main, Boulder, Firenze, Nice, Haag, St. Louis, New York City, Berlin, Zürich, Amsterdam med flere
Elever	Karl Tratt
Kendte værker	Fuglens Helvede, Selvportræt i Smoking, Selvportræt med rødt halstørklæde, Afgang
Genre	Portræt, dyrekunst, stilleben, interiørscene, landskabsmaleri med flere
Bevægelse	Neue Sachlichkeit, ekspressionisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Villa Romana-prisen (1906)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Beckmann var medlem i Berliner Secession i nogle år og var efter dennes splittelse en af grundlæggerne af Freie Secession.^[1]

Under første verdenskrig arbejdede Max Beckmann som feltlæge, men blev hjemsendt efter et nervøst sammenbrud. Han var professor ved Städelschule i Frankfurt am Main, men blev afskediget af det nazistiske regime. Beckmanns malerier blev anset som uønskede af regimet og blev vist på udstillingen Entartete Kunst  i 1937. Samme år slog han sig ned i Amsterdam, for senere i  1947 at flytte til USA.

Det er ikke let at placere Beckmann inden for nogen speciel retning. Hans tidlige malerier holder sig i en af Lovis Corinth influeret stil, men hans krigsoplevelser forandrede ham voldsomt, og hans værker, med motiver fra hverdagen, gik igennem en periode af expressionistiske forvrængninger og realisme i tråd med idealerne i retningen neue Sachlichkeit. Beckmann efterlod sin en lang række af selvportrætter. Som grafiker arbejdede han i en stil, der minder om Edvard Munchs.