Max Pechstein

Max Pechstein (født 31. december 1881 i Zwickau, Tyskland, død 29. juni 1955 i Berlin) var en tysk maler, grafiker, og ekspressionist.

Max Pechstein
1946
Personlig information
Pseudonym	Pechstein, Max Hermann
Født	31. december 1881 Zwickau, Sachsen, Tyskland
Død	29. juni 1955 (73 år) Berlin, Tyskland
Gravsted	Friedhof Schmargendorf
Ægtefælle	Lotte Pechstein (1911-1921)
Uddannelse og virke
Medlem af	Die Brücke (fra 1906)
Beskæftigelse	Kunstmaler, tegner, grafiker, designer
Deltog i	Documenta I
Arbejdssted	Tysk Ny Guinea (1913-1914), Palau
Elever	Franz Priking
Genre	Portræt
Bevægelse	Ekspressionisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Store fortjenstkors af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenestorden, Berliner Kunstpreis (1954)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Biografi

I Dresden mødte Pechstein i 1906 Erich Heckel, som året inden havde dannet kunstnersammenslutningen Die Brücke sammen med Ernst Ludwig Kirchner, Karl Schmidt-Rottluff og Fritz Bleyl, og Pechstein sluttede sig entusiastiskt til gruppen.^[1]

Pechsteins stil viste hurtigt en fuldkommen, om end mere dekorativ, tilslutning til sammenslutningens idéer, såvel som i hans smag for det rå og usofistikerede, som i hans expressive måde at benytte sig af farver.

I 1908 flyttede Pechstein til Berlin, hvor den øvrige gruppe fulgte med et par år senere i 1911. I 1910 var Pechstein i centrum ved grundlæggelsen af Neue Secession, i forbindelse med bruddet i Berliner Sezession. I Neue Secession var Brücke-gruppen med, indtil det i slutningen af 1911 kom til en splittelse, som ledte til, at hele Brücke forlod secessionen. Pechstein forlod Die Brücke i 1912, året inden gruppen endeligt opløstes, efter at medlemmerne havde udviklet sig i forskellige retninger.

Pechsteins senere værker udtrykker, i lighed med Otto Muellers, en i højere grad sofistikeret, dekorativ form af primitivisme.

Pechstein underviste ved kunstakademiet i Berlin fra 1923 til 1933. Han blev afskediget af nazisterne, som fordømte hans værker og lod eksempler fremvise på udstillingen Entartete Kunst ("udartet/dekadent kunst") i München i 1937.

Efter krigen vendte han tilbage til Berlin, hvor han blev professor ved Kunstakademiet.^[2]