Mette Reissmann

dansk politiker, født 1963 From Wikipedia, the free encyclopedia

Mette Reissmann
Remove ads

Mette Reissmann (født 4. oktober 1963 i Esbjerg) er en dansk erhvervsjurist, tv-vært og politiker, der fra 2011 til 2019 og igen fra 2022 er medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. I perioderne 2010-2011 og 2021-2022 var hun desuden medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Hurtige fakta Medlem af Folketinget, Valgkreds ...
Remove ads

Baggrund

Reissmann blev samfundssproglig student student fra Esbjerg Statsskole i 1982[1] og cand.merc.jur. i afsætningsøkonomi, EU-ret og komparativ kontraktret fra Handelshøjskolen i København i 1989.[2] Hun har bl.a. arbejdet som økonomisk konsulent og fuldmægtig i Hafnia (1989-1992), som juridisk konsulent ved Lokale Pengeinstitutter 1992-1995 og som jurist ved Forbrugerrådet fra 1995 til 2000.[1] I 2001 blev hun chefkonsulent i Forbrugerstyrelsen, og i 2004 direktør for Forbruger Europa. Hun blev juridisk direktør hos GE Money Bank i 2005, hvor hun arbejdede frem til 2007.[1] Hun har derudover været ekstern lektor i jura på Copenhagen Business School i perioden fra 1992 til 2011.[1]

Mette Reismann har tidligere været medlem af Realkreditankenævnet, Patientskadeankenævnet, Forbrugerklagenævnet og Pengeinstitutankenævnet. Hun er desuden været klummeskribent i Penge & Privatøkonomi. Hun har siden 2010 været medlem af Trygfondens Repræsentantskab.

Hun er endvidere kendt som vært på TV3-programmet Luksusfælden siden 2007.

Remove ads

Politisk karriere

Både ved Folketingsvalget i 2005 og 2007 blev Reissmann 2. stedfortræder i henholdsvis Vestre Storkreds og Københavns Storkreds.[3]

Ved valget til Københavns Borgerrepræsentation i november 2009 blev hun valgt ind med 872 personlige stemmer.[4] Hun var den socialdemokratiske politiker med 7. flest personlige stemmer.[5] Hun blev samtidig udvalgt som ny politisk ordfører for Socialdemokratiet i København.[5]

Hun blev ved Folketingsvalget i 2011 valgt ind for første gang med 3.154 personlige stemmer.[6][3] Hun blev genvalgt ved valget i 2015 med 2.962,[3] men røg ud ved valget i 2019. Hun blev genvalgt ved valget i 2022.

Ved kommunalvalget 2021 blev hun igen valgt til Københavns Borgerrepræsentation.[7] Hun trak sig fra pladsen i Borgerrepræsentionen da hun blev valgt til Folketinget i 2022.[8]

Remove ads

Referencer

Eksterne henvisninger

Loading related searches...

Wikiwand - on

Seamless Wikipedia browsing. On steroids.

Remove ads