Morten Korch

Morten Luther Gudmund Korch (født 17. januar 1876 i Over Holluf ved Odense, død 8. oktober 1954 i Hellerup^[1]) var en dansk forfatter, der var den mest læste i sin samtid.

Morten Korch
Fulde navn	Morten Luther Gudmund Korch
Født	17. januar 1876(1876-01-17) Over Holluf, Danmark
Død	8. oktober 1954 (78 år) Hellerup, Danmark
Gravsted	Fraugde
Søskende	Johanne Korch
Barn	Morten A. Korch
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Grossist, forlægger, forfatter
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Dannebrog (1936), Dannebrogordenens Hæderstegn (1952)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Korch var handelsuddannet og arbejdede bl.a. som grossist, forlægger og teglværksdirektør, men fra 1916 helligede han sig forfatterskabet. Dog fortsatte han som forlægger.

Han udgav i alt 123 titler, og modtog i 1937 Ridderkorset. Han var en folkekær forfatter, hvis foretrukne miljø var det gammeldags landbrug, småindustrien og købmandsgården, som bunder i traditioner. Det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, bliver forstyrret af et udefra kommende element. Generelt er handlingsforløbene opbygget ligesom eventyr (ro-uro-ro) og kan let overføres på aktantmodellen. Personerne er 'flade', og problemerne skildres via kampen mellem det gode og det onde, som dog altid ender lykkeligt, men stilen kan dog ikke betegnes som eventyrlig eller fantastisk. Morten Korch var konservativ og patriarkalsk i sine holdninger og troede på konservative kristne moraler. Morten Korch skrev meget detaljeret og beskrivende.

Morten Korch omtales i bogen Det 20. århundrede - De 100 mest betydningsfulde personer i Danmark..^[2]

Hans søn, Morten A. Korch, 1909-2012, var som 100-årig stadig aktiv som forlægger af sin fars bøger.

I 2013 blev der på Grønhøj Kro indviet Danmarks første museum om Morten Korch.^[3]

Film

Flere filmselskaber forhandlede i femten år om at filmatisere hans romaner. I 1950 vovede ASA Film og Alice O'Fredericks at filmatisere De røde heste, som blev en af danmarkshistoriens største biografsucceser: 2,3 millioner mennesker valfartede til biograferne for at se filmen.

Bibliografi

Regnebog for Almueskolernes yngste afdeling, fra 1897 Fyensk humør, fra 1898 Fyenbosnak, fra 1900 Sin egen sti, fra 1911 Guldglasuren, fra 1912 Sejrgaarden, fra 1913 En husmand, fra 1914 Grundlovsbogen, fra 1914 En æreskrans, fra 1916 Familien på Uglegården, fra 1917 Flintesønnerne, fra 1917 Hans med Sejrskjorten, fra 1917 En vagabond, fra 1918 Kongemøllen, fra 1918 Skytten på Urup, fra 1918 Fru Sara på Enø, fra 1919 Studeprangeren, fra 1919 Der brænder en ild, fra 1920 Forklarende tekst, fra 1920 Fra provinsen, fra 1920 Godtfolk, fra 1920 Krybskytten, fra 1920 Kong Frederiks Korporal, fra 1921 Uhrene i Rørby, fra 1921 Junker & Co, fra 1922 Bent Billes løfte, fra 1923 Det gamle guld, fra 1923 Den grønne vogn, fra 1924 Fortællinger og skitser, fra 1924 Godtfolk : ny samling, fra 1924

Niels Dros, fra 1924 Om fyenske dialekter, fra 1925 Rolf Snare, fra 1925 Palle Jarmer, fra 1925 Kærlighed, fra 1926 To juleaftener, fra 1926 Lykkens hjul, fra 1926 Den danske jul, fra 1927 Manden på Brusholm, fra 1927 Perler paa snor, fra 1927 I stjerneskær, fra 1928 Fynboer, fra 1929 Landsbyprinsessen, (skuespil) fra 1929 Lykkesmeden, fra 1929 Affæren i Mølleby, (skuespil) fra 1930 Ved Stillebækken, fra 1930 Guldskoen, (skuespil) fra 1931 Kærlille, fra 1931 I morgen får vi sol, fra 1932 Klokkekilden, fra 1933 Borgerlune, fra 1934 Liv og lune, fra 1934 Blomstrende verden, fra 1934 Byens bedste mand, fra 1935 Møllen i Lunde, fra 1935 Det fejreste træ, fra 1935 De rige år, fra 1936 Krisen på Rønnebæk, (skuespil) fra 1936 Lykkens luner, (skuespil) fra 1936 Troldsmeden, (skuespil) fra 1936

Fruen på Hamre, fra 1937 Bonden fra Dige, fra 1938 Pigen fra Dale, fra 1938 Bertil Lynge, fra 1939 Hammerprinsessen, fra 1939 Kampen om Abildgaarden, fra 1939 Indenfor voldene, fra 1940 Under byens tage, fra 1941 Lykkens hjul, fra 1942 Det gamle teglværk, fra 1942 De røde heste, fra 1943 Den lille julegæst, fra 1943 Landsbyfolk, fra 1943 Ved den blaa fjord, fra 1943 Sønnen fra Vingaarden, fra 1944 Roman om Nikolaj, fra 1944 Fynboer, fra 1946 Klokken paa Solbjerg, fra 1946 Manden paa Naur, fra 1946 Det store løb, fra 1947 Fortryllende dage, fra 1948 Min moders minde", fra 1948 Morten Korch : 1898 - 22. september 1948, fra 1948 Mosekongen, fra 1948 Doktor Ole, fra 1949 Julekurven, fra 1949 Fløjtespilleren, fra 1950 Troldpigen, fra 1951 Kampen om Torndal, fra 1952 Frodige dage, fra 1952

Morten Korch-film

Tabel over Morten Korch-filmatiseringer (film og tv-serier) i Danmark:

Morten Korch-film nr.	Titel	År	Instruktion	Manuskript	Produktions- selskab	Forlæg (baseret på Morten Korchs)	Referencer	Bemærkninger
1	De røde Heste	1950	Alice O'Fredericks, Jon Iversen	Grete Frische, Alice O'Fredericks, Jon Iversen[4]	ASA	„De røde Heste“ (1943; roman)	[5] [6] [7] [8]	Spillefilm (sort-hvid).
2	Mosekongen	1950	Alice O'Fredericks, Jon Iversen	Svend Rindom	ASA	„Mosekongen“ (1948; roman)	[9] [10] [11] [12]	Spillefilm (sort-hvid).
3	Det gamle Guld	1951	Alice O'Fredericks	Alice O'Fredericks	ASA	„Det gamle Guld“ (1923; roman); „Det gamle Guld“ (1926; skuespil)	[13] [14] [15] [16]	Spillefilm (sort-hvid).
4	Det store Løb	1952	Alice O'Fredericks	Ukendt	ASA	„Det store Løb“ (1947, roman)	[17] [18] [19] [20]	Spillefilm (sort-hvid).
5	Fløjtespilleren	1953	Alice O'Fredericks	Grete Frische	ASA	„Fløjtespilleren“ (1950, roman)	[21] [22] [23] [24]	Spillefilm (sort-hvid). Dette er den sidste Morten Korch-film i sort-hvid.
6	Flintesønnerne	1956	Alice O'Fredericks	Grete Frische	ASA	„Flintesønnerne“ (1917, roman)	[25] [26] [27] [28]	Spillefilm (i farver). Dette er den første Morten Korch-film i farver.
7	Vagabonderne paa Bakkegaarden	1958	Alice O'Fredericks	Alice O'Fredericks, Jon Iversen	ASA	„En Vagabond: Fortælling“ (1918, roman)	[29] [30] [31] [32]	Spillefilm (i farver).
8	Det skete paa Møllegaarden	1960	Alice O'Fredericks	Alice O'Fredericks, Jon Iversen	ASA	Ukendt[33]	[34] [35] [36] [37]	Spillefilm (i farver).
9	Der brænder en ild	1962	Alice O'Fredericks	Alice O'Fredericks, Jon Iversen	ASA	„Der brænder en Ild“ (1920, roman)	[38] [39] [40] [41]	Spillefilm (i farver).
10	Kampen om Næsbygaard	1964	Alice O'Fredericks	Alice O'Fredericks	ASA	Ukendt[42]	[43] [44] [45] [46]	Spillefilm (i farver). Denne film er første del af „Næsbygaard“filmtrilogien (1964-1966).
11	Næsbygaards Arving	1965	Alice O'Fredericks	Alice O'Fredericks	ASA	Ingen[47]	[48] [49] [50] [51]	Spillefilm (i farver). Denne film er anden del af „Næsbygaard“filmtrilogien (1964-1966). Dette er den 11. og sidste af Alice O'Fredericks’ i alt 13 Morten Korch-film, som Poul Reichhardt medvirker i.
12	Krybskytterne paa Næsbygaard	1966	Alice O'Fredericks	Alice O'Fredericks, Ib Mossin	ASA	Ingen[52]	[53] [54] [55] [56]	Spillefilm (i farver). Denne film er tredje del af „Næsbygaard“filmtrilogien (1964-1966). Denne film er sammen med den næste film i rækken („Brødrene paa Uglegaarden“) de eneste to af ASA's 14 Morten Korch-film (og af Alice O'Fredericks’ 13 Morten Korch-film), som Poul Reichhardt ikke medvirker i.
13	Brødrene paa Uglegaarden	1967	Alice O'Fredericks, Ib Mossin	Alice O'Fredericks, Ib Mossin	ASA	Ukendt[57]	[58] [59] [60] [61]	Spillefilm (i farver). Dette er Alice O'Fredericks’ sidste Morten Korch-film inden hendes død. Denne film er sammen med den foregående film i rækken („Krybskytterne paa Næsbygaard“) de eneste to af ASA's 14 Morten Korch-film (og af fru Alices 13 Morten Korch-film), som Poul Reichhardt ikke medvirker i.
14	De røde heste	1968	Annelise Meineche	Grete Frische, Alice O'Fredericks, Jon Iversen[62]	ASA	„De røde Heste“ (1943; roman)	[63] [64] [65] [66]	Spillefilm (i farver). Denne film er en genindspilning af Alice O'Fredericks og Jon Iversens sort-hvide film „De røde Heste“ fra 1950. Hvor Poul Reichhardt i den originale film spiller sønnen Ole Offor, spiller han i denne film Oles fader, Hans Offor. Filmen følger manuskriptet fra den originale 1950-film fuldstændigt. Dette er samtidig ASA's første/eneste/sidste Morten Korch-film efter fru Alices død.
(15)	Manden på Svanegården	1972	Ib Mossin	Ib Mossin	Merry Film	„Paa Svanegaarden“ (1955; roman); baseret på „Paa Svanegaarden“ (1932; utrykt skuespil)	[67] [68] [69] [70]	Spillefilm (i farver). Dette er den første af Ib Mossins tre Morten Korch-film (1972-1975).
(16)	Fætrene på Torndal	1973	Ib Mossin	Ib Mossin	Merry Film	„Kampen om Torndal“ (1952; roman)	[71] [72] [73] [74]	Spillefilm (i farver). Dette er den anden af Ib Mossins tre Morten Korch-film (1972-1975).
(17)	Sønnen fra Vingården	1975	Ib Mossin, Peer Guldbrandsen	Bob Ramsing	Rialto Film	„Sønnen fra Vingaarden“ (1944; roman)	[75] [76] [77] [78]	Spillefilm (i farver). Dette er den tredje og sidste af Ib Mossins tre Morten Korch-film (1972-1975).
(18)	Affæren i Mølleby	1976	Tom Hedegaard	Henning Bahs, Tom Hedegaard, Erik Balling	Nordisk Film	„Affæren i Mølleby“ (1930; skuespil)	[79] [80] [81] [82]	Spillefilm (i farver). Dette er Nordisk Films eneste Morten Korch-film – og samtidig den første, som er indspillet til at foregå i den samtid, værket er skrevet i.
–	Ved Stillebækken	1999- 2000	Finn Henriksen, Henrik Sartou, Lone Scherfig	John Stefan Olsen, Peter Thorsboe, Ole Meldgård, Lone Scherfig	Zentropa	„Ved Stillebækken“ (1930; roman)	[83] [84] [85] [86]	Tv-serie (i farver) i 26 afsnit over 2 sæsoner. Denne tv-serie er den første af Zentropas to Morten Korch-filmatiseringer.
–	Fruen på Hamre	2000	Katrine Wiedemann	Vinca Wiedemann	Zentropa	„Fruen paa Hamre“ (1937; roman)	[87] [88] [89] [90]	Spillefilm (i farver). Denne film er den anden og sidste af Zentropas to Morten Korch-filmatiseringer.