Musahip

Musahip (Tyrkisk: Musahiplik) er navnet på det religiøse broderskab, der kræves indgået for at kunne blive initieret i alevismen.

Musahip er arabisk og kommer af roden sahib (Arabisk: صاحب,), som kan oversættes til "ven" eller "ledsager". Den oprindelige betegnelse for dette broderskab er muwakhat (Arabisk: مواخـاـت), som betyder "broderskab". Dette ses både i ahadith og ved tidlige alevitiske skikkelser som Abu'l Wafā'.

I alevismen er det nødvendigt at enhver mand får sig en musahip, for at kunne blive initieret i tarikat-stadiet. Når to mænd bliver musahip med hinanden, anses de for at være brødre, og de bliver derfor pålagt en masse pligter i forhold til hinanden. Et musahip-par er f.eks. forpligtet til at støtte hinanden i svære stunder og holde tæt kontakt med hinanden. Dette broderskab har også en betydning for ægtefæller og børn til de pågældende personer. Det betyder f.eks. at børnene i de to musahip-familier ikke kan gifte sig med hinanden i et bestemt antal generationer, da også de anses som værende søskende.

Musahip-systemet beskrives af Pir Sultan Abdal på følgende vis:

Tyrkisk

Dansk

Eğer farz içinde farzı sorarsan, Yine farz içinde farzdır musahıp, Dört kapıdan kırk makamdan ararsan, Yine farz içinde farzdır musahıp. Musahipsiz kişi ceme gelir mi, Ettiği niyazlar kabul olur mu, Muhammet Ali’den derman bulur mu, Yine farz içinde farzdır musahıp. Musahipsiz ise ceme götürmen, Tecellisi bozuk Hakk'a yetirmen, Müsahipsiz ile durup oturman, Yine farz içinde farzdır musahıp. Farz Allah’tan kaldı ya sünnet kimden, Müsahibin işi daima sırdan, Musahipli kişi ol Şah-ı Merdan, Yine farz içinde farzdır musahıp. Pir Sultan Abdal'ım hey kerem-kanı, Yine sensin dü cihanın sultanı, Aşnanı buldun müsahibin hani, Yine farz içinde farzdır musahıp.

Hvis du spørger om pligten i blandt pligter, Så er musahip pligten i blandt pligter, Hvis du søger i De Fire Døre og Fyrre Poster, Så er musahip igen pligten i blandt pligter. Kan en musahip-løs person komme til cem, Vil hans bønner være gyldige, Vil han finde hjælp hos Muhammed-Ali, Igen er musahip pligten i blandt pligter. Hvis musahip-løs, så bring ham ikke til cem, Hans skæbne er fordærvet, opdrag ham ikke til Sandheden, Omgå jer ikke med en musahip-løs, Igen er musahip pligten i blandt pligter. Pligt kommer fra Gud, men kommer sædvanen fra, Musahip'ens anliggender er altid hemmelige, Mændenes Konge havde også en musahip, Igen er musahip pligten i blandt pligter. Jeg er Pir Sultan Abdal, åh Godhedens Kilde, Du er de To Verdeners konge, Du har fundet din aşina, men hvor er din musahip, Igen er musahip det pligten i blandt pligter.

Følgende digt af Shāh Khatā'ī forklarer også betydningen af en musahip:

Tyrkisk[1]

Dansk

Dinim içinde îmândır musâhib, Gönül tahtında sultândır musâhib. Koruk değil ana çubuk denilmez, Tarîk evinde tersândır musâhib. Yolumuz incedir varabilene, Sefil gönülde mihmândır musâhib. Yola eğri giden menzile ermez, Sülûk içinde erkândır musâhib. Musâhib yol varandır ey Hatâyî, Muhibb-i hânedanımdır musâhib.

Musâhib er troen i min religion, Musâhib er kongen siddende på hjertets trone. Han er ikke umoden, han kan ikke kaldes en pind(?), Musâhib er den, der frygter i Vejens hus. Vores vej er smal, for den der kan gå der, Musâhib er gæsten i den fattiges hjerte. Den der går skævt ind på vejen, vil ikke nå målet, Musâhib er et krav i indvielsen. Hatayi, musâhib er den, der opnår på vejen, Musâhib er den, der holder af min familie.