Natalie Wood
amerikansk skuespiller From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Natalie Wood (født Natalia Nikolaevna Zakharenko; 20. juli 1938, død 29. november 1981) var en amerikansk skuespiller.
Remove ads
Opvækst
Natalia Nikolaevna Zakharenko blev født i San Francisco af immigranter fra Rusland. Forældrene havde oprindeligt slået sig ned i Canada, men flyttede siden til San Francisco, hvor de skiftede efternavn til Gurdin. Kort efter Nathalies fødsel flyttede familien til Santa Rosa i Californien. Det blev hun opdaget som skuespillertalent, og familien flyttede herefter til filmbyen Los Angeles.
Karriere
Natalie Wood indledte sin skuespillerkarriere i 1943 i en alder af kun 5 år med en statistrolle i filmen Månen er skjult (1943). Hendes store gennembrud kom imidlertid med rollen som Susan Walker i juleklassikeren Miraklet på Manhattan (originaltitel Miracle on 34th Street) fra 1947, der gav Natalie Wood stjernestatus. Hun medvirkede i over 20 film som barnestjerne. Hun arbejdede med etablerede stjerner som Orson Welles, Gene Tierney, Maureen O'Hara, James Stewart, Bing Crosby og Bette Davis. Med filmen Vildt blod (originaltitel: Rebel Without a Cause) fra 1955 med James Dean, opnåede Nathalie Woods status som teenageidol for en ny generation, og filmen signalerede et skift i Natalie Woods karriere. Hun begyndte at spille roller med en rebelsk eller dog kritisk tilgang til de etablerede samfundsstrukturer og de ældre generationer. Film som The Searchers (1956) med John Wayne i hovedrollen, Marjorie Morningstar (1958) med legenden Gene Kelly og All The Fine Young Cannibals (1960), med hendes daværende ægtefælle Robert Wagner som makker, var med til at give hende et mere voksent image, men det var rollen som Maria i filmatiseringen af West Side Story fra 1961, der endegyldigt leverede beviset for, at tiden som barnestjerne var ovre. Nathalie Wood medvirkede herefter i en række film med stor succes, men efter, at hun fødte sin første datter, trak hun sig delvist tilbage fra filmarbejdet.
Remove ads
Død
Natalie Wood var i gang med indspilningerne til filmen Brainstorm, da hun den 29. november 1981 omkom som følge af en drukneulykke. De nærmere omstændigheder ved ulykken er uklare, og der har været fremsat en række spekulationer om de nærmere omstændigheder ved dødsfaldet, hvilket i 2011 medførte, at Los Angeles Politi genåbnede sagen.[1]
Filmografi

Remove ads
Noter
Eksterne links
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads