Neurolingvistisk programmering
From Wikipedia, the free encyclopedia
Remove ads
Neurolingvistisk programmering (NLP) er en pseudovidenskabelig[1][2][3][4][5][6][7][8] praksis indenfor personlig udvikling, der har til mål at skabe forandring i menneskers liv. NLP benyttes både i forbindelse med mental træning for topidrætsudøvere, og i erhvervskurser hvor personlig udvikling af den enkelte medarbejder søges, samt til at afhjælpe følelsesmæssige problemer.
For alternative betydninger, se NLP.
![]() | Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
|
NLP blev udviklet i starten i 1970'erne af Richard Bandler og John Grinder.
Remove ads
NLP-uddannelse
Der findes kurser i NLP på flere niveauer og retninger:
- Erhvervskurser af kortere varighed (2 til 6 dage), typisk med fokus på NLP i forbindelse med ledelse og kommunikation.
- NLP Practitioner uddannelsen, der anses som værende NLP- grunduddannelsen.
- NLP Master Practitioner, som er overbygningen til NLP Practitioner-uddannelsen.
- NLP Coaching uddannelsen, som igen er en overbygning på practitioner og master-practitioner uddannelserne. Nogle få uddannelsessteder kan tilbyde NLP Coaching-uddannelser, som giver adgang til international certificering.
- NLP Psykoterapeut uddannelsen, som er en to-årig overbygning på NLP Master Practitioner uddannelsen. Hvis denne uddannelse tages på et uddannelsessted, som er evalueret efter de ministerielle krav til en forsvarlig psykoterapeutuddannelse, kvalificerer uddannelsen til optagelse i brancheorganisationen Dansk Psykoterapeutforening på lige fod med gestaltterapeuter, narrative terapeuter, systemiske terapeuter m.fl.[kilde mangler] Der er grund til at orientere sig grundigt i det enkelte uddannelsessteds ståsted og grundighed, da ikke alle udbydere er lige fagligt seriøse.[kilde mangler]
Remove ads
NLP-forudsætningerne
NLP er, blandt andet, bygget op omkring nogle simple grundantagelser som eksempelvis:
- Mennesker laver landkort af landskab
- Du har alle de personlige ressourcer, som du har brug for
- Der er en positiv intention bag al adfærd
- Al viden og adfærd er brugbar i en eller anden sammenhæng
- Du kan måle effekten af din kommunikation i den feedback, du får
- Du kan ikke undlade at kommunikere
- Fejl og fiasko kan være nyttige oplevelser, hvis du opfatter dem som feedback
- Hvis "det" ikke virker, så gør noget andet. (Denne pragmatik bruges ikke i professionel psykoterapi)
- I alle situationer har den mest fleksible størst indflydelse. Fleksibilitet betyder, at man ser på muligheder
- Al viden og indsigt er der, hvis du søger den
- Der findes ikke én virkelighed, vi har hver vores model af den
- Det er muligt at modellere andres strategier og tilpasse dem egne kompetencer
- Excellente mål er forudsætningen for excellente resultater
NLP bygger desuden på det faktum, at mennesker benytter deres sanser til at opfatte og tolke verden. Den mest benyttede forudsætning er: "Der findes ikke én virkelighed, vi har alle vores model af den".
I NLP henviser man primært følgende tre sanser;[kilde mangler] såkaldte modaliteter (begrænsede måder at repræsentere verden på):
- Visuelt – Billeder og farver (øjne)
- Auditivt – Lyde og musik (øre)
- Kinæstetisk – De taktile sanser (berøring og smerte)
Ud over disse omtales der også følgende systemer:
- Audio/Digital – Indre dialog (at 'tale til sig selv')
- Olfaktorisk – Lugte og dufte
- Gustatorisk – Smag
Remove ads
Kritik
![]() | Dette afsnits neutralitet er omstridt. (maj 2019) |
Siden udviklingen af NLP som koncept har det været udsat for kritik af akademisk uddannede psykologer o.l.[9] Blandt andet for at nogle har påstået at tilgangen kan kurere sygdomme som Parkinsons, HIV/AIDS og cancer,.[10]
Den tidligere kendte NLP-terapeut Ole Vadum Dahl, der var med til at gøre NLP kendt i Danmark, kritiserer og tager i dag stærk afstand fra NLP [11].
Kilder og henvisninger
Wikiwand - on
Seamless Wikipedia browsing. On steroids.
Remove ads