Niels Bjerrum

Niels Janniksen Bjerrum (født 11. marts 1879 i København, død 30. september 1958 i Valby) var en dansk kemiker.^[1][2][3]

Niels Janniksen Bjerrum
Født	11. marts 1879(1879-03-11) København
Død	30. september 1958 (79 år) Valby
Gravsted	Solbjerg Parkkirkegård
Nationalitet	Dansk
Far	Jannik Bjerrum
Barn	Jannik Bjerrum
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Akademisk vejleder	Sophus Mads Jørgensen
Medlem af	Videnskabernes Selskab, National Academy of Sciences (fra 1952), Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, kemiker
Forsknings­område	Uorganisk kemi
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Arbejdssted	Københavns Universitet Landbohøjskolen
Kendte værker	Bjerrumdiagram, Bjerrum-længde
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Kommandør af Dannebrog (1942), Ridder af Dannebrog (1924), Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1949), Dannebrogordenens Hæderstegn (1936)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Der er flere personer med dette navn, se Niels Bjerrum (flertydig).

Bjerrum blev student fra Metropolitanskolen 1897 og blev uddannet på Københavns Universitet fra 1897 til 1902. Han fik sin doktorgrad i 1908. Han udførte studier af koordinationskemi under Sophus Mads Jørgensen.

I 1912 blev han docent ved Københavns Universitet, og i 1914 blev han professor på Landbohøjskolen i København, hvor han efterfulgte Odin Tidemand Christensen. Han blev på denne post indtil han blev pensioneret i 1949. Fra 1939 til 1946 var han også direktør på Landbohøjskolen.

Bjerrumdiagrammer^[4] og bjerrum-længde^[5] er opkaldt efter Niels Bjerrum.

Niels Bjerrum blev nomineret til Nobelprisen i kemi tre gange: i 1927 af Fritz Weigert, i 1931 af Arnold Eucken og i 1956 af Hermann Irving Schlesinger og Walter Hieber.^[6] I 1954 blev han udnævnt til æresdoktor på Danmarks Tekniske Universitet.^[7]

Han er begravet på Solbjerg Parkkirkegård.

Familie

Niels Bjerrum er søn af oftalmologen Jannik Petersen Bjerrum^[1] (1851–1920) og Anna K. L. Johansen (1856–1941). Han var gift med Ellen Emilie Dreyer. I 1909 fik de sønnen Jannik Bjerrum, der også blev kemiker og professor på Københavns Universitet.^[1] Han døde i 1992 og fik sønnererne Niels Bjerrum (født 1940) og Morten Jannik Bjerrum, der ligeledes kemikere og professorer i henholdsvis uorganisk- og materialkemi på Institut for Kemi på DTU^[8] og biouorganisk kemi på Kemisk Institut på Københavns Universitet.^[9]

Hæder

• 1916: Medlem af Videnskabernes Selskab
• 1924: Ridder af Dannebrogordenen
• 1928: H.C. Ørsted Medaljen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse
• 1936: Dannebrogsmændenes Hæderstegn
• 1937: Medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber
• 1942: Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen
• 1949: Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen
• 1949: Dr. rer. nat. h.c. ved Georg-August-Universität Göttingen
• 1954: Dr. techn. h.c. ved Danmarks Tekniske Højskole
• 1955: Dr. phil. h.c. ved Åbo Universitet

Medlem eller æresmedlem af talrige udenlandske akademier og videnskabelige selskaber

Bjerrum Medaljen, der er en videnskabspris etableret i 1959, som uddeles til danske kemikere, er opkaldt efter ham.^[10]

Bibliografi

• 1917 Lærebog i Uorganisk Kemi